Haderslev Kommune havde tilsyneladende ikke særlig travlt med at undersøge an-klagerne om omsorgssvigt på den institution, hvor de to sexmisbrugte piger fra Tønder-sagen er anbragt.

I hele fire måneder lå kommunen inde med en indberetning om, at børnene var udsat for en ualmindelig hård omgangstone, før kommunens tilsynsførende besøgte stedet og selv undersøgte forholdene.

Allerede 27. marts i år modtog kommunen således en indberetning fra socialpædagog Lilly Nissen, der arbejdede på institutionen. Hun beskrev, at der var store problemer med arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene, og at omgangstonen over for børnene var ualmindelig grov.

Blandt andet fortalte Lilly Nissen i sin indberetning, hvordan en pædagog på institutionen sagde til en af de incestramte piger:

»Du havde det måske bedre hos din far!?« – med henvisning til, at pigen var blevet misbrugt af faderen.

Trods indberetningen besøgte kommunens tilsynsførende først institutionen fire måneder senere – 25. juli – hvor der blev talt med børnene, ledelsen og pædagogerne om forholdene. I mellemtiden blev der blandt andet holdt et internt møde om sagen på kommunen og bedt om sagsakter fra institutionen.

Hvorfor ventede I så længe?

»Fordi vores indfaldsvinkel hele tiden har været, at hovedproblemet er, at de (på institutionen, red.) ikke har været gode nok til at være arbejdsgivere. Vi har fokuseret på det gennemtræk af medarbejdere, der har været på institutionen, så vi kan skabe ro, så de kan levere den kvalitet, de skal,« siger Jens Houmann, direktør i Børn- og Familieservice

Men Lilly Nissen kritiserede jo, at omgangstonen over for børnene har været for hård?

»Jo, det kan sagtens hænde, at nogle medarbejdere har forløbet sig sprogligt. Hvis man ikke har overværet situationen, kan man egentlig ikke gøre så meget ved det, andet end at påpege det. Men det handler om, at de medarbejdere man får ind, er kompentente og ikke forløber sig«.

Forløber sig?

»Altså taler hårdt til børnene for eksempel. Det handler om, at institutionens ansættelsesprocedure ikke har været god nok. De skal sikre, at der er kompetente medarbejdere, og at disse medarbejdere har forventninger om, hvordan arbejdet skal udføres. . .«

Men hvis I får en indberetning om, at der bliver talt hårdt til børnene, hvorfor tager I så ikke med det samme ud og hører børnene?

»Jo, men nu handler det også om, at nogle af påstandene var temmelig langt ude, og i øvrigt også kan vendes og ?.«

Hvordan kunne I vide, at påstandene var langt ude, før I havde talt med børnene?

»Ja, men vi skal i vores tilsyn i og for sig ikke tale med børnene. Nu har vi gjort det her, fordi der er fokus på det. Vores tilsynsførende har valgt at aflægge et aftenbesøg og talt med dem om disse forhold for at se på, hvordan dagligdagen har været.«

Men hvis det ikke er jeres opgave at tale med børnene, hvorfor har I så gjort det?

»Vores tilsynsførende har valgt at aflægge besøg for at se, hvordan dagligdagen former sig.«

Var der nogen konkret anledning?

»Det har været led i den proces, som den tilsynsførende har tilrettelagt.«

Havde besøget noget med kritikken fra Lilly Nissen at gøre?

»Ja, men det har hele forløbet haft.«

Men hvis samtalen med børnene er foranlediget af Lilly Nissens kritik, hvorfor skulle der så gå så lang tid?

»Det besøg, vi aflagde, havde noget med dagligdagen at gøre, og det er jo altså en helhed.«