Made in Bangladesh. Made in China. Made in India. 

Langt de fleste skjorter, kjoler, bukser og frakker, som danskerne køber, er fremstillet i lande, hvor fagforeninger er forbudt, og løn- og arbejdsforhold er helt urimelige efter danske standarder.

Læs også:

Svindelmistænkte Britta Nielsen i retten: Har fået nyt udseende

En ny undersøgelse, som tænketanken Cevea har gennemført for LO, viser, at Danmark fra juli 2017 til juli 2018 importerede beklædningsgenstande for godt 32 milliarder kroner.

Og 65 procent – eller tøj til en værdi af lidt over 20 milliarder kroner – kom fra lande, som Kina, USA, Indien, Thailand og Bangladesh, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening og ikke har ret til at strejke eller forhandle overenskomster.

Læs også:

Fagligt topmøde i Danmark: Grådige giganters frie spil må stoppe

Det svarer til, at cirka to ud af tre stykker tøj i Danmark er fremstillet i lande, hvor arbejdstagerrettigheder er så godt som ikke eksisterende.

Hertil kommer ifølge Ceveas kortlægning, at danskerne køber kufferter, tasker, tekstilvarer og fodtøj for mindst fem milliarder kroner fra lande som Kina, Indien og andre steder, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening eller får ekstremt lave lønninger. 

80 lande sortlistet for brud på rettigheder

Alt i alt stammer 21,4 procent af Danmarks samlede import fra sommeren 2017 til sommeren 2018 fra 80 lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes systematisk.

For eksempel importerede vi varer fra Kina for i alt over 60 milliarder kroner i den nævnte periode. Men Kina har ikke ratificeret FN's konventioner om fagforeningsfrihed.

Ifølge verdens største globale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, er Kina med i top ti over verdens værste lande at være arbejdstager i.

Cevea-direktør Kristian Weise mener, at den danske regering i langt højere grad skal insistere på, at arbejdstagerrettigheder skal på den internationale dagsorden.

- Arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig var en del af de handelspolitiske forhandlinger for år tilbage, men nu er det faldet langt ned på dagsordenen. Og det er først og fremmest politikerne, der skal sikre en fair og rimelig global verdensorden, og det kræver, at man som regering taler dunder om krænkelse af arbejdstagerettigheder og prioriterer dem i udenrigspolitikken, siger han.

Vi importerer for milliarder fra lande, hvor frie fagforeninger er forbudt

Top ti over de lande, som systematisk krænker grundlæggende arbejdstagerrettigheder, og som Danmark importerer mest fra.

 

	Import i mia. kroner fra juli 2017 til juli 2018	Antal af konventioner vedrørende foreningsfrihed og lønmodtagerrettigheder ratificeret
Kina	60,1	0
USA	57,3	0
Tyrkiet	11,8	2
Sydkorea	11,3	0
Indien	10,95	0
Egypten	5,95	2
Thailand	5,62	0
Brasilien	5,05	1
Bangladesh	5,02	2
Hongkong	4,97	Ingen data

Kilde: Cevea, oktober 2018.

 

UDVID

Selvom politikerne har ansvaret for at sikre en fair verdenshandel, betyder det ikke, at forbrugerne bare bør shoppe løs uden omtanke, pointerer Kristian Weise.

- De mest ressourcestærke forbrugere kan vælge at være politiske forbrugere, men for dem, der ikke har mange penge tilbage sidst på måneden, er det svært at kræve, at de skal tage stilling til, hvordan tøj og sko er produceret, siger han.

Men Cevea-direktøren ville ønske, at hensyn til arbejdstagerrettigheder kom lige så meget på mode hos nogle forbrugere, som klimadagsordenen er.

- Jeg vil gerne komme med en lille opsang til de forbrugere, der er meget bevidste om, hvad deres forbrug betyder for klimaet og for eksempel holder kødfrie dage for at begrænse deres klimatryk. De burde i høj grad også tage det på deres kappe at understøtte en positiv social udvikling ved at sikre sig, at det tøj, de køber, er produceret ordentligt, siger han.

Læs også:

Frank Jensen rystet over afslørende tal om social dumping: "Helt utilstedeligt!"

Rana Plaza skræmmer 

LO-formand Lizette Risgaard mener, at vi alle sammen skal ud af starthullerne for at sikre, at blandt andet det tøj, vi går i, ikke fremstilles under horrible arbejdsvilkår.  

- Alle vil kunne huske Rana Plaza i Bangladesh, hvor mere end 1.100 tekstilarbejdere for få år siden mistede livet, og der kom et stort pres fra hele verden for at ændre arbejdsforholdene. Det har til en vis grad virket, men der er er godt nok lang vej endnu, siger hun.

Fundamentale konventioner for verdens arbejdstagere  

 

FN’s arbejdstagerorganisation ILO (International Labour Organisation) har otte konventioner, der blandt andet beskytter retten til fri organisering samt kollektiv forhandling og strejke.

Konventionerne forbyder også tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination.

Danmark har ratificeret ILO-konventionerne, der alle er centrale byggestene i den danske model.

I Danmarks handelspolitiske strategi forpligter regeringen og Udenrigsministeriet sig til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer.

21,4 procent af Danmarks samlede import fra juli 2017 til juli 2018 stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettighederne.  

 Kilde: Cevea, oktober 2018.

 

UDVID

Lizette Risgaard fremhæver, at netop krænkelse af arbejdstagerrettigheder mange steder på kloden kommer på dagsordenen, når den internationale faglige sammenslutning ITUC holder kongres i København i december. 

- I fagbevægelsen skal vi på tværs af landegrænser presse på for at arbejdstagerrettighederne bliver håndhævet. Og så skal vi presse på for, at virksomhederne ikke slipper af sted med at byde ansatte så dårlige vilkår, siger hun. 

Endelig bør virksomheder, der producerer i de lande, ifølge LO pålægges at redegøre for, hvordan de sikrer arbejdstagerrettighederne. 

- Både den danske regering og EU må træde mere i karakter og bremse importen fra lande, der så groft overtræder arbejdstagerrettighederne, siger hun. 

Læs også:

Blog: Derfor får jeg kvalme af den vulgære Black Friday

Børnearbejde

Men LO-formanden mener også, at forbrugerne kan tage affære.

- Vi kan selvfølgelig allesammen gøre lidt. Pris har noget at sige, uanset det er tøj eller flyrejser. Og vi kan godt spørge os selv, hvordan man tror forholdene er for dem, der syr vores tøj så billigt, fastslår hun. 

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen pointerer, at frihandel langt fra altid er fair handel. Og hverken regeringer eller forbrugere lægger for alvor arm med frihandlen og de globale spilleregler, fordi konsekvenserne er så store.

- Som forbrugere køber vi for milliarder af varer fremstillet i lande, som vi godt ved underbetaler arbejderne og bruger børnearbejde. Forbrugerinteresser og lønmodtagerinteresser kolliderer,« siger han.

Læs også:

Fagbevægelsens nye flagskib har fået et navn

Social analfabetisme

Henning Jørgensen påpeger, at det er akkurat samme historie, som når danskerne flyver med Ryanair i stedet for at betale en dyrere flybillet hos et overenskomstdækket flyselskab.

- Nytteværdien for forbrugeren overskygger solidariteten med andre lønmodtagere. Folk ved jo godt, at de billige tøjvarer og smykker, som de køber, er fremstillet under kummerlige vilkår i Asien. Men der er en vis form for social analfabetisme i det her. For vi kobler ikke, at hver gang, du køber billigt tøj, betyder det, at nogle bliver udnyttet og basale menneskerettigheder overtrådt, siger han. 

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at både politikere, virksomhedsledere, fagbevægelse og forbrugere må tage ansvar. 

- Forbrugerne kan ændre deres købevaner og på den måde presse virksomhederne til at  producere på ordentlige vilkår. Og fagbevægelsen kan presse på for, at der politisk gøres mere for at overvåge og regulere produktion og handel, siger han. 

Læs også:

LO og FTF vil samle international fagbevægelse i kampen mod skattesnyd