Underhuset i Tjekkiet har opløst sig selv, og dermed er der udsigt til et valg i nær fremtid.
140 ud af parlamentet 200 medlemmer stemte for at opløse forsamlingen.
Forud er gået nogle kaotiske måneder.
Først blev premierminister Petr Necas i juni tvunget til at træde tilbage, efter at hans nærmeste rådgiver og elskerinde var blevet beskyldt for korruption og nepotisme.
Siden udpegede præsident Milos Zeman i juli Jiri Rusnok til at lede en teknokratregering. Men hans regering var dødsdømt, da han siden tabte en tillidsafstemning i parlamentet.
/ritzau/dpa