En slank fyr slentrer med lange skridt rundt i retssalen i sine hvide lædersko og hvide habitjakke. Hans hår er strøget tæt ind til hovedet, og hans skæg er to fine, lige streger, der går fra bakkenbarterne og ned under hagen. Han er 17 år og den ene af de tre tiltalte, der skal forklare sig for dommeren og to domsmænd.
Uden for salen er der uro. Cirka ti unge mænd taler højtlydt til hinanden.
Den 16-årige tiltalte i hvide bukser er sigtet for 22 kriminelle forhold. Han kommer ind og giver hånd til sin forsvarer.
Den tredje går ind i sin sorte dynejakke, mens han smiler over hele hovedet – som en rockstjerne, der bliver hyldet af sine fans.
På tilhørerpladserne fylder de cirka ti unge mænd godt op. Den 17-åriges mor og to søstre er også mødt op i retten.
Dommeren ankommer, og alle i salen rejser sig op. Undtagen de unge mænd med indvandrerbaggrund på tilhørerpladserne, for en af dem siger på arabisk, at det kun er danskere, der skal rejse sig.
En ung fyr hvæser, at dommeren er så gammel som hans bedstemor, og hende vil han ikke rejse sig for. Sagen går i gang.
»I skal være stille«
Anklageren begynder at læse de 23 forskellige forhold op, som de tre er tiltalt for.
Den 16-årige med de hvide bukser er tiltalt for at have trådt ud på vejen foran en politibil i et forsøg på at forhindre, at politiet fangede hans ven. For at have begået tyveri, været i slagsmål, begået indbrud, have kastet sten mod ruden af en patruljevogn og for at have begået røveri i gågaden mod en fyr, hvor han stjal hans jakke.
»I skal være stille. Hvis I snakker, bliver I smidt ud,« siger dommeren.
En af de forreste unge mænd på tilhørerækkerne sender en lydløs spytklat ud over bordet som svar.
Den 16-årige tiltalte med den sorte dynejakke griner med vidtåben mund til sine venner, mens han kaster håndtegn. Han er tiltalt for to forhold. Tyveri af en mobiltelefon og indbrud i en børneinstitution. To ting, han begge nægter.
Bestemmer ikke her
Midt under forklaringen fra den ene 16-årige mister dommeren tålmodigheden.
»I to må gå,« siger hun til to unge mænd, der har kommenteret flere af begivenhederne fra tilhørerpladserne. De får hjælp af to betjente til at finde ud af retten. Sagen fortsætter.
Kort efter er den gal igen. To mere får at vide, at de skal gå, og det trækker nogle andre frivilligt med ud.
»Det er ikke din bygning, det her. Du bestemmer ikke her,« råber en af de unge til dommeren, inden han bliver ført ud af døren.
Den 16-årige med de hvide bukser nægter, at han trådte ud på vejen foran patruljevognen. Han nægter, at han har begået indbrud i en lejlighed i august, men han indrømmer, at han har kastet stenen gennem forruden på patruljevognen. Men kun fordi han var blevet truet til det. Han nægter også røveriet, hvor han skulle have truet en fyr til at give ham sin jakke. Dog erkender han tyveri af jakken.
Pludselig hæver den smilende 16-årige stemmen igen. Hans smil er væk.
»Han glor på mig på en truende måde. Hallo, han stirrer mig lige ind i øjnene,« siger han fortørnet om en betjent, og dommeren beder ham om at være stille.
»Hvis du siger noget igen, så vil jeg ikke have dig herinde,« siger hun, og han lover at være stille.
Sagen fortsætter med vidner i dag.