Siden afsættelsen af præsident Mohamed Mursi den 3. juli er situationen i Egypten blevet stadig forværret.
* 8. juli: Over 50 tilhængere af Det Muslimske Broderskab bliver dræbt under en demonstration i Kairo. Broderskabet opfordrer til oprør.
* 16. juli: En ny regering med 35 ministre, ingen af dem islamister, bliver taget i ed.
* 27. juli: Mindst 72 tilhængere af Mursi bliver dræbt under en protest i Kairo.
* 4. august: Hærchefen Abdel Fattah al-Sisi mødes med adskillige repræsentanter for de islamistiske bevægelser for at drøfte en fredelig løsning.
* 5. august: Egyptens militær og regering tilbyder at løslade en række medlemmer af Det Muslimske Broderskab og tildele det nye ministerposter i et forsøg på at stoppe uroen.
* 7. august: Amerikansk-europæisk mæglingsforsøg slår fejl. Krisen spænder til igen og mange venter nye blodige konfrontationer i Kairo og andre byer.
* 14. august: Egyptisk militær rydder protestlejre i hovedstaden Kairo, hvor tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Mursi opholder sig. Over 500 mennesker bliver dræbt.
* 16. august: Efter fredagsbønnen bliver mindst 173 mennesker dræbt under sammenstød mellem egyptiske sikkerhedsstyrker og tilhængere af Det Muslimske Broderskab.
Kilder: Reuters, AFP og NTB.
/ritzau/