I 15 år sad Thorkild Simonsen som bykonge i Århus, indtil Poul Nyrup Rasmussen hentede den populære skikkelse ind som indenrigsminister for at få ro på indvandrerdiskussionen. Han kender derfor til arbejdsgangene både på Christiansborg og i en stor kommune.

Ritt Bjerregaard er gået den anden vej, hvor hun efter en magtfuld karriere i Socialdemokratiet på Christiansborg nu prøver kræfter med kommunalpolitikken.

Efter en tumultarisk konstituering efter valget for 14 måneder siden burde roen have sænket sig over Københavns Rådhus. Ritt Bjerregaard knyttede med det samme den radikale Klaus Bondam tæt ind til sig, og med et komfortabelt flertal i Borgerrepræsentationen, sin politiske erfaring og med imponerende 60.000 personlige stemmer i ryggen kunne hun med sindsro iføre sig magtbrynjen og begynde at dreje København de 360 grader, som hun lovede i valgkampen.

Slinger i valsen

Alligevel har der været en del slinger i valsen for Ritt Bjerregaard.

Hendes valgløfte om billige boliger ligger lige nu i respirator hos indenrigministerens jurister, sagen om Ungdomshuset er endnu ikke blevet parkeret, og kritikerne var barske i sagen om Realdanias skjulte tilbud om at betale for anlæg ved havnefronten.

Og senest den pinlige mudderkastning om korruption på Rådhuset, der har frosset stemningen omkring det samarbejdende folkestyre i hovedstaden ned på tøris-niveau.

En udfordring

Hvordan kan en durkdreven og erfaren politiker som Ritt Bjerregaard sidde med så mange dårlige sager?

»Når man er borgmester i Århus eller København er man en slags statsminister. De forskellige borgmestre fungerer som en slags små kongedømmer, og det er meget mere besværligt at navigere rundt end på Christiansborg. Ritt Bjerregaard har jo været vant til at være meget magtfuld, både som gruppeformand og minister i flere omgange, så jeg tror, hun er blevet lidt overrasket over jobbet,« siger Thorkild Simonsen.

»Over hvad?«

»Ritt Bjerregaard er en politiker, der har været vant til at løse problemerne hurtigt. Da hun senest var fødevareminister, gik tingene også meget hurtigt. Som minister er man en ud af en 18-19 stykker og skal referere til statsministeren. Som overborgmester skal man lede efter balancen og selv sætte et hold.«

»I modsætning til landspolitikerne er hendes kolleger på rådhuset ikke på fuldtid. Har der været for stor niveauforskel på hende og de andre politikere?«

»Nej, det burde hun have vidst på forhånd. Men det er da en udfordring at få halvtids politikere til at spille med, for de er ofte meget idealistiske. Det er en krævende post for kommunalpolitikere, der ofte har et job ved siden af. Men Ritt Bjerregaard har jo altid været god til at omgås nye og uerfarne politikere i sin tid på Christiansborg.«

Tror hun bliver god

»Hvordan synes du, at hun har klaret det?«

»Jeg synes faktisk, at hun har gjort det udmærket. Hun har kun haft lidt over et år til at vende en stor skude, hvor der er mange gamle, indgroede og forkerte vaner. Sagen om Ungdomshuset har hun arvet fra sine forgængere, men den skal hun nok få løst. Sagen om de billige boliger er vigtig, og jeg håber, hun kommer igennem med sin kritik af de nuværende regler. Jeg er sikker på, at alle andre end Ritt Bjerregaard ville have fået mange flere problemer, end vi ser nu.

Nu har hun vænnet sig til jobbet, og jeg tror, hun bliver en god overborgmester for København.«

»Hvad er sjovest for et magtmenneske. Livet som minister eller livet som overborgmester?«

»Det er betydeligt bedre som overborgmester. Her kan du virkelig gøre en forskel og bestemme meget selv. Indflydelsen er meget større.«