Grafik udsendt 15.15. Fakta udsendt 12.39 og 12.57

Korr: "offentlige" ændret til "private" i andet afsnit.

--------------

Kommuner og regioner skal vende hver en krone, før de ansætter nye pædagoger og skolelærere, og danskerne skal indstille sig på at sige farvel til velfærdsydelser i en stribe reformer.

Til gengæld bliver der mulighed for at skabe 180.000 nye job primært i den private sektor.

Sådan lyder statsminister Helle Thornings-Schmidts (S) opskrift på at få Danmark ud af krisen og ind i en stabil vækst på 2,25 procent i gennemsnit om året frem mod 2020.

- Regeringens vigtigste budskab i dag er, at det er muligt at bevare og udvikle vores velfærdssamfund, men at det kun kan ske, hvis flere danskere kommer i arbejde, siger Helle Thorning-Schmidt.

Planen er imidlertid så ambitiøs, at flere økonomer tvivler på, at Thorning kan sætte kryds ud for det hele, hvis hun fortsat er statsminister i 2020.

- Det er ikke utopi, men det er meget ambitiøst. Det er noget, der skal arbejdes hårdt for at holde, siger Jan Rose Skaksen, tidligere økonomiske vismand og nuværende professor på CBS.

Seniorøkonom i Nykredit Tore Stramer slår ned på målsætningen om, at beskæftigelsen skal vokse med 180.000 personer frem mod 2020.

Heraf skal reformer bidrage med et løft på 60.000 personer, 40.000 kommer fra allerede gennemførte reformer, og de resterende 80.000 personer fra en genopretning af konjunkturerne.

- Det er hér, man finder enkelte sten i skoen. Det kræver nemlig, at den samlede økonomi vokser med 2,25 procent om året i perioden 2014-2020. Det må siges at være meget ambitiøst, men dog ikke umuligt, siger Tore Stramer.

Hvis planen bliver gennemført, vil der til gengæld blive taget et stort skridt mod at fastholde Danmarks status som sikker havn på de finansielle markeder, mener økonomerne.

Det skyldes især, at S-R-SF-regeringen nu overtager den tidligere regerings målsætning om, at væksten i det offentlige forbrug skal holdes nede på 0,8 procent. Dermed vil væksten i velfærden blive lavere end den reelt har været i 30 år.

Det vil især lægge pres på landets kommuner, som kæmper med stigende udgifter til ældre, handicappede og socialt udsatte børn. Men kommunerne vil ikke kny, siger næstformand i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V).

- Det er en opgave, som vi i kommunerne er klar til at løfte. Men vi forventer, at regeringen også står ved, at de hårde tider ikke er forbi, og at der fortsat er besparelser forude, siger Erik Fabrin.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt er planen afgørende for, at Danmark kan bevare - og trods de dystre toner - også forbedre velfærden:

- Rundt omkring i Europa ser vi, at der bliver skåret dybt, og at der ikke bliver truffet de rigtige beslutninger. Det skal ikke ske i Danmark.

- Vi vil også i 2020 have et Danmark, hvor der er råd til omsorg af vores ældre, gratis uddannelse til vores børn og unge og fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen, siger statsministeren.

Planen skal samlet set skaffe et råderum på 22 milliarder kroner i 2020. De 14 milliarder kroner skaffes gennem reformer af skat, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp samt trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Dermed har Helle Thorning-Schmidt givet startskud til hektiske forhandlinger om reformer frem til sommerferien og i efteråret, hvor Thorning får svært ved at samle både den borgerlige opposition og Enhedslisten.