Rygterne løber i det lille samfund om mordet på den 22-årige knallertkører.

Handlede det om penge? Måske som betaling for noget narko? Ingen ved det bortset fra morderen og eventuelle vidner. Men en eller anden årsag må der være til, at 22-årige Thomas Krogh Petersens ansigt blev smadret til uigenkendelighed.

Han blev fundet i en grøft søndag den 6. april på Ørnekulevej uden for landsbyen Utterslev på Lolland. Han var så ilde tilredt, at næsen manglede, fortæller Thomas nabo. Kroppen var derimod helt uden knubs, har han hørt.

Ikke langt fra Thomas lig ligger Strandgården. Det er et af de allersidste huse, inden vejen ender blindt ned mod vandet.

Persiennerne er trukket for vinduerne. Huset virker slidt, og udenfor holder en sølvfarvet bil. Her er der måske foregået en ganske forfærdelig forbrydelse. Politiet har i hvert fald ransage stedet i flere timer og sikrede sig en masse tekniske spor.

Og fire personer – en 46-årig far, hans 25-årige søn, en bekendt på 32 år og en kvinde, formodentlig sønnens kone – sidder varetægtsfængslet i fire uger for drab og røveri.

Kun få ved, hvad der egentlig foregik den søndag, da Thomas tog fra sin kæreste ud til huset.

»I den fase, vi er i nu, holder vi efterforskningen tæt ind til kroppen,« siger vicepolitiinspektør fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Søren Ravn-Nielsen.

»De er skidte folk«

Thomas sidste aften begyndte hos kæresten Line. Hans mobiltelefon ringede ved 22-tiden, og hvor opkaldet kom fra, ønsker politiet ikke at udtale sig om. Straks tog Thomas styrthjelm på og kørte af sted på sin knallert. I Utterslev ved man, at Thomas er begyndt at komme ude hos tilflytter-familien på Strandgården. Familien er ikke kendt for noget godt. Den har før været i politiets søgelys, og nogle fortæller, at de stjæler knallerter.

Ingen omgås dem rigtigt, virker det til, og historierne varierer i, hvor alvorligt det står til. Spørger man folk, hvad de går rundt og laver, er svaret en hovedrysten eller afvæbnende håndbevægelse.

»De er nogle skidte folk,« lyder det bare fra en.

Derude på Strandgården mødes man til computerspil, men den skæbnesvangre aften klokken 22 var Thomas ikke dukket op. Måske derfor ringede familien, som nogle hævder, til Thomas, bad ham om at komme og tævede hans ansigt med et bat eller et andet stumpt instrument. Politiet fortæller i hvert fald, at spor på stedet peger på, at der ikke er tale om et færdselsuheld.

Blomsterne visner

»Tak for alle de gode stunder, vi har haft sammen. Var glad for, du så mig som en halvbror,« står der på papiret, der starter med »Til Gogger fra Paw« skrevet af en barnehånd.

Det ligger sammen med påskeliljer og fyldige buketter ikke langt fra nærmeste gård, hvor vejen drejer blødt et par gange, mens grønne marker ligger spændt ud på begge sider. Blomsterne i græsset er ved at visne, et lys er væltet om, så glasset er ødelagt, og skriften på afskedsbrevet er falmet og svært at læse.

Selvom forbrydelsen er sket for efterhånden mange dage siden, skal Thomas først begraves i dag.

Et fredfyldt farvel

Flaget er på halv foran kirken i Utterslev. Citroên-rustvognen står klar med bagsmækken åben, og på parkeringspladserne rundt om kirken holder bilerne tæt.

Det er en smuk, lidt kold og blæsende dag. Solen er fremme, fuglene kvidrer af forårsfornemmelser, og byen ligger næsten øde hen. Godt nok er en enkelt haveejer ude at ordne bede, en ældre dame går tur, og graverne passer deres arbejde – og sørger for, at journalister og fotografer ikke kommer for tæt på.

Dagen inden har Lolland-Falsters Folketidende været forbi, men Thomas mor, Anni, har ønsket stilhed omkring begravelsen. Klokken 11 ringer klokkerne, og unge mænd træder ud fra våbenhuset med dukkede nakker og en kiste med hvide liljer og røde roser på skuldrene.

»Det er trist, jeg vil ikke tale om det, for det kommer for tæt på,« siger graveren og roder med en mælkebøtte, han netop har skåret af med en lommekniv.

Han slår fast, at uanset om Thomas var en skidt eller god knægt, så fortjener hans familie et fredfyldt farvel.

Udstødt af vennerne

Thomas boede slet ikke i Utterslev, men derimod hos sin mor i Horslunde, der ligger på den anden side af hovedvejen til Nakskov – få kilometer fra Utterslev.

Her er der både to banker, en Spar, en Brugs og grillbaren Coco Grill, hvor Thomas ligesom de andre unge i byen kom forbi for at få noget junkfood.

Han var stille og høflig, ligesom når han handlede hos bageren, men der gik da rygter om ham.

Inden sin tragiske død arbejdede han og var på vej på ret køl, men fra at være en knægt, der spillede fodbold på det lokale hold, begyndte han at ryge hash og drikke lidt for mange øl. Og ligesom mange af de andre stjal han en gang imellem og rodede sig af og til ud i noget snavs.

»I skal ikke regne med, at nogen vil fortælle om Thomas, for de fleste har selv noget i klemme. Og her på Lolland løber rygterne hurtigt,« fortæller en af borgerne i Horslunde.

Vennerne tog langsomt afstand fra ham, og måske derfor begyndte han at komme på Strandgården, mener nogle.

Til begravelsen var der dog fyldt med venner, der mødtes grædende på perlegruspladsen efter ceremonien, trøstede hinanden og familien og én efter én forsvandt i svinget, forbi bindingsværkhusene og tilbage, hvor de kom fra. Igen er kun stilheden og uroen tilbage.

Ansigtet smadret

Tilbage står en mor, der har mistet sin søn. Hun kunne ikke klare at identificere ham, så det måtte morbroren, kaldet skorstensfejeren, klare.

Også for hundelufteren, der kort før midnat fandt Thomas, må det have været et væmmeligt, men også besynderligt syn:

Ved siden af liget, der lå med ryggen til, stod knallerten pænt oprejst. Styrthjelmen var væk, men politiet har netop fundet én ikke langt derfra og har sendt hunde ud i området. Nu skal det undersøges, om endnu et spor er dukket op. Nokia-mobiltelefonen er også væk, og Thomas røde pung, der ifølge politiet indeholdt penge, er dukket op adskillige kilometer derfra på den anden side af byen.

Måske har en hel familie været sammen om plottet, der på en kynisk måde har forsøgt at få et drab til at ligne en ulykke. Indtil videre er ingen dømt, og derfor fylder selve hændelsen mere i Horslunde og Utterslev.

Hvad skete der egentlig den aften for nogle uger siden? Hvordan kan nogle først dræbe og dernæst smide en ung mand uden for byskiltet, og hvorfor har man ikke forsøgt at fjerne liget helt?

De mange spørgsmål og endnu flere arbejder politiet på højtryk for at få svar på.

»Der er mange fordele og bagdele ved at efterforske i en lille by. Men generelt, når det er en drabssag eller andet alvorligt, er folk villige til at bidrage. Vi har fået mange henvendelser fra befolkningen,« fortæller Søren Ravn-Nielsen.

Mere vil politiet ikke sige, og imens trives utrygheden.

»Det er ikke rart at tænke på, at der går mordere løs. Det bliver rart, når vi ved, hvad der er sket,« siger bagerjomfruen.