Operaen, Takkelloftet: Pis.
Spiller til 1. november.
Verden er fuld af testosteron, der af og til eksploderer i fodboldjubel og stormagtstaler. Det mandlige kønshormon bliver ikke altid lige konstruktivt brugt, men én ting er sikkert: Det giver kampgejst og liderlighed. Og det har de fem mænd i forestillingen Pis. Når de er blevet ydmyget og trådt på, har de nosser og vilje til at rejse sig igen.
Kamilla Wargo Brekling kaster sig igen ud i et projekt om køn på Det Kongelige Teater. Hendes tidligere forestilling ’Undskyld’ i Turbinehallerne, handlede om kvinderne og nu er det mændenes tur. Det er der kommet en urkomisk og præcis iscenesættelse ud af.
Et stærkt hold skuespillere klarer fabelagtigt de hurtige skift i roller og episoder, udelukkende ved hjælp af krop og stemme.
Ventende hvalp
Manden hensat til at være en latterligt ventende hvalp, der kun må sidde eller stå, samtidig med at han skal bebrejdes for, at han ikke gør nok. Det kræver noget af manden dagligt at blive udsat for nederlag og samtidig skulle give den som König der Welt.
En række bud på hvad det vil sige at være rigtig mand folder sig ud blandt klicheerne om manden med ståpik og håret tilbage, eller den vindblæste kommunikationstype med et væld af træffenumre og webadresser. Hvordan kan samme køn både have trangen til at smøre skønhedsprodukter i ansigt og numse og samtidig ville bygge Alaskahytter med bjørneskindstæpper?
Smadrer samtalekøkken
De fem skuespillere viser at modsætningerne eksisterer side om side og det giver et komplekst og mangfoldigt billede af manden. Janus Nabil Bakrawi er legende i sin drengede indlevelse af, hvordan man imiterer en kæmpestor mejetærsker, Peter Oliver Hansen giver et rørende billede af en kræftsyg mands konfrontation med naboens brok over skrald på trapperne. Rasmus Botoft er rablende sjov som helten Robin Hood.
Henrik Prip er stærk og præcis, da hele holdet vil vinde en foldboldkamp med kampråb iført hvide underbukser. Og Lars Mikkelsen er dragende dygtig i stort set alt, hvad han gør - ligegyldigt om han ligger tæsket og lille i et jerngitter oppe under loftet, eller om han er i færd med at totalsmadre et samtalekøkken for dets klamme krydderihylde og kvindeting.
Forestillingen Pis er en lille, men stort underholdende forestilling om mænd, når de vil frigøre sig og være den de er. Eller den de drømmer om at være.