Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
DA FANDEN BLEV GAMMEL, gik han i kloster, skrev en sur x-kollega til mig. Jeg formastede mig til at påpege overfladiskheden i den statsradiofoni, jeg havde tjent i 35 år.
Han må have misforstået betydningen af den gamle talemåde. For jeg ønsker ikke at lægge moralsk afstand til mit tidligere medie-liv eller blive blidere med alderen, når det handler om journalistik.
Jeg er på krigsstien!
JEG ER JÆVNLIGT TRÆT AF DET man kunne kalde journalistikkens klasseløshed. At det spiller nogen rolle, om man beskriver verden for mediebrugerne eller for dem, der vil af med deres budskaber. Vi har det da bare så dejligt alle sammen i det moderne samfund med de fantastiske apps. Vi ligger her på stranden og arbejder og kigger ud mod den nedgående sol, mens vi holder i hånd. Jeg smiler gerne med på Churchills ord om at ” … den der ikke er socialist som ung har intet hjerte og den der ikke er borgerlig som ældre har ingen hjerne … ”.
Der er legemsdele og sjæle, der bliver blødere med alderen. Men den ureflekterede cocktail af journalistik og markedsføring, gør mig vred. De konverterede journalister i kommunikationsbranchen – og de journalister, der følger med uden at skelne mellem samfunds- og erhvervsinteresser.
Jeg gik ikke i kloster. Jeg begyndte at køre taxi. Og det er præcist dér, jeg vil begynde.
DANSK JOURNALISTFORBUND - Medier & Kommunikation har i et samarbejde med bl.a. Dansk Erhverv arrangeret ”PA-dagen”.
Det er i detaljen og forkortelserne at virkeligheden skal undersøges.
PA står for Public Affairs. Det lyder som var det i familie med Public Service – noget med at være i folkets tjeneste. Og, nej! Det handler om folkets forførelse. Rimelig godt forklaret i Wikipedia: ”politisk interessevaretagelse”.
Den sande varedeklaration er: Danmarks årlige lobbyist Kongres.
Lobbyist-dagen handler i år om lobbyisme - lokalt, landsdækkende og internationalt. Den er i sig selv en succeshistorie for den verdenskendte UBER-organisation der med Motherfucking Big Business er ved at kolonisere taxi-erhvervet under dække af begrebet deleøkonomi (Udtrykket MBB er ikke min vulgære opfindelse. Jeg lærte det at kende i mine chefdage af en professor på et innovationskursus på Stanford University i Silicon Valley, Californien. Han havde format til at sige tingene lige ud!).
GULDGÅSEN UBER FÅR LOV TIL AT SVØMME i den danske andedam, når lobbyisterne holder årsmøder. Det kan godt være, at Uber er berygtet for sin vanvittige kapitalisme (Værdi ca. 500 milliarder), sin kyniske kapital fra bl.a. Kina og Saudi Arabien, sine sexchikane-sager på hovedkontoret i netop Silicon Valley, sine udelukkelser fra markeder – og ikke mindst herhjemme nogle klare domme i Københavns Byret over de bilejere, som har valgt at lade sig indrulle i UBER-universet for at tjene sorte penge.
– Men alt det pjat betyder ikke en skid, når bare lobbyisterne er dygtige nok.
For når propaganda konverterer til Public Affairs, er det en smal sag at gøre storkapital til noget med at dele.
UBER er ikke bare en gigant forretning. Ved hjælp af grundig lobbyisme, er det lykkes på én gang at forføre det politiske Danmark – (især de fremstormende nyliberalister), fremstå som et digitalt martyrium overfor en forældet, maskinstormende taxibranche. Filantroper med udviklingskontor i Århus blot ventende på Danmarks app’ificerede befrielse – og nu altså også som frontløbere i Public Affairs.
Senior Public Policy Associate (Titel-krukkeri for det mere mundrette propagandaminister …), Kristian Yde Agerbo, skal tale ovee emnet ”UBER and out – det lærte vi af den politiske proces i Danmark”.
Velkommen på de bonede, journalistiske gulve.
At Journalistforbundet omfatter kommunikationsfolk fra både kapitalejere og frie publicister, har jeg ikke noget imod, så længe det handler om slagkraft i en fagforening.
MEN ROLLERODET I SELVE FAGETS INDHOLD er uappetitligt og impotent.
Som når det ærede dagblad Politiken pludselig trækker en UBER-evangelist ud af skabet – Topchefen i Mærsk, Søren Skou i en hyldest til UBER.
Skou må mene, hvad han vil, selvom jeg stadig klør mig i nakken over, hvorfor rederi-koncernens stjerne skal gøres til orakel i netop dette emneområde.
I den artikel og i mange andre vrimler det med halve sandheder og fordrejelser.
UBER præsenteres som først med transport-apps i Danmark. Det er ikke sandt!
Mange kritiske økonomer i USA er dybt kritiske overfor – tør man kalde den det – storkapitalens voldtægt af begrebet deleøkonomi. Det kommer kun frem, når de få, mere borende journalister tager fat.
OG VÆRST AF ALT FOR OS, der tjener vores brød i taxierhvervet: Med god støtte fra ellers så forbudsforsnævrede, borgerlige politikere, der glade roser og fremhæver det dømte taxi-piratfirma, arbejdes der målrettet på tegne et stereotypt billede af taxierhvervet og dets udøvere som en flok service-resistente, maskinstormende "perkere", der bare vil fastholde monopoler og er spejlblanke overfor den digitale fremtid.
Lobbyisterne styrer trafikken. Flertallet af journalisterne lyver ikke - de refererer bare. Følger med – alt for mange med lukkede øjnene.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.