- Tænderne er på forhånd trukket ud af regeringens forslag til ny ligelønslov. Som forslaget ser ud nu, er der desværre ikke udsigt til, at det bliver nævneværdigt lettere at sikre ligeløn for lige arbejde i Danmark. Lovforslagets lave ambitionsniveau bekræfter billedet af, at ligestillingsområdet har det svært i regeringen, siger Mette Kindberg i en kommentar til regeringens forslag om ny ligelønslov.

- Selv om forslaget indeholder gode elementer, svigter det på helt afgørende punkter, siger hun og fortsætter:

- Især undlader regeringen at stille krav til indholdet af den kønsopdelte lønstatistik. Det overlades til arbejdsgivernes selv at vælge den regnemåde, der passer dem bedst. De kan fx vælge at basere lønstatistikken på et "fortjeneste pr. præsteret time". Regnemåden, der i dag benyttes af Dansk Arbejdsgiverforening og andre arbejdsgivere giver med et kunstgreb en absurd høj timeløn til kvinder, der har været på barsel med løn.

- Omkring 100.000 kvinder holder barselsorlov hvert år, oftest med betalt orlov. Der er ingen tvivl om, at arbejdsgivernes foretrukne regnemåde løfter kvinders gennemsnitlige timelønninger og dermed giver et helt forkert billede af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det er ikke smart, at lovforslaget på den måde giver modvillige arbejdsgivere lov til at spænde ben for arbejdet for at sikre ligeløn, hvis de har lyst, siger Mette Kindberg.

- Den væsentligst nyskabelse med regeringens lovforslag er, at de virksomheder, der er omfattet af loven, hvert år vil få statistikken ind af brevsprækken fra Danmarks Statistik. Hermed er det slut med arbejdsgivere, der ikke ved om de er omfattet af loven. Det er i udgangspunktet rigtig godt. Og arbejdsgiveren har mulighed for at få et retvisende billede af lønforholdene på virksomheden, siger hun og fortsætter:

- Men regeringen går kun halvvejen. Selvom lovforslaget lægger op til at styrke samarbejdet om ligeløn på virksomheden har tillidsrepræsentanten ikke krav på at se den retvisende statistik fra Danmarks Statistik medmindre, at arbejdsgiveren vælger at bruge den.

- Virksomhederne vil modtage kønsopdelte lønstatistikker fra Danmarks Statistik første gang i 2016 - et år efter valget. Forrige gang der var regeringsskifte, var den nye borgerlige regerings første handling at aflyse de daværende regler for kønsopdelte ligelønsstatistikker. Man kunne frygte, at historien vil gentage sig, hvis Thornings regering taber næste valg, siger hun.

- Så hvad vil regeringen egentlig opnå med forslaget ud over at sætte endnu et flueben i regeringsgrundlaget? Åbenbart ikke ret meget, slutter Mete Kindberg.