Om den
store mand
I den uendelige strøm af biografier, der i disse år rammer det danske bogmarked, er det næppe nogen tilfældighed, at de største personligheder tit kalder på de største biografer. Således udkom i 2006 endelig den danske udgave af Roy Jenkins fremragende biografi over det forrige århundredes væsentligste politiker, Winston S. Churchill.
Bogen er en moppedreng på mere end halvandet kilo og er for fans af historie og politik den ultimative julegave. Forlaget har valgt at oversætte den beskedne engelske undertittel a biography med den ultimative biografi , hvad der - Jenkins kvaliteter ufortalte - er langt ude. Den ultimative Churchill-biografi kom for mange år siden og er et flerbindsværk med historikeren Martin Gilbert som hovedkraft, men Jenkins kan noget unikt. Han har her udnyttet sit enestående kendskab til britisk politik til at tilføre en klarere politisk og parlamentarisk dimension til Churchill, der er alle siderne værd.
Forlaget vinder tilgivelse for sit upassende praleri om ultimative biografier med den grafiske kvalitet af produktionen. Omslag, indbinding og papir er i en kvalitet hinsides de fleste danske bogudgivelser, og selv om den danske oversættelse af Jenkins lidt snørklede sprog fungerer dårligere end på engelsk, er værket utvivlsomt den væsentligste biografi på dansk i år.
Den på alle måder forhenværende Uffe Ellemann-Jensen har skrevet det danske forord og gør et stort nummer ud af Jenkins og Churchills partipolitiske modsætningsforhold, men han erkendte i forbindelse med bogens udgivelse åbent, at han endelig havde forstået, hvorfor Churchill var »den største skikkelse, der nogensinde har boet i Downing Street nr. 10.«
Winston Churchill, Roy Jenkins, Gyldendal, oversat af Lena Fluger, 1016 s., 499 kr.

Den russiske klassiker
Hvor Jenkins sprog tabte i den danske oversættelse, er Marie Tetzlaffs nybearbejdelse af Ann Bohrs (med fleres) 50 år gamle oversættelse af Tolstojs klassiker Krig og fred en klar gevinst. I forvejen er de fleste skræmt til døde ved tanken om komplicerede russiske slægtsromaner med dusinvis af uudtalelige navne og komplicerede familieforhold, men skal man også kæmpe sig igennem en for gammeldags oversættelse er alt tabt på forhånd. Marie Tetzlaff har givet det gamle storværk om fem russiske familiers skæbne under og efter Napoleonskrigene et tiltrængt løft, og romanen fremtræder særdeles læseværdig. Den er på mange måder den lettest læste af de russiske klassikere og giver en indføring i det mægtige lands historie, mens handlingen flyder af sted. Der er mange omveje omkring de klassiske slagscener ved Austerlitz og Borodinó, men også mange intriger, der såmænd i vore dage kunne have dannet forlæg for en TV-Soap. Fat Tolstoj og lad julefreden sænke sig i godt selskab
Krig og fred bd. 1 + 2, Lev Tolstoj, Gyldendal, nybearbejdet af Marie Tetzlaff, 1440 s., 299 kr.

I fantasiernes verden
Blandt julebogsalgets sværvægtere er første bind af Mervyn Peakes trilogi om Titus Groan, Gormenghast, i en kategori for sig. Peake sammenlignes ofte med Tolkien, men hans fantasy -univers er af en helt anden type. Hvor Tolkiens helte og skurke fremtræder glasklare, og monstrene lurer overalt, er Peakes nu 60 år gamle bog mere grundmenneskelig i karaktertrækkene. Slottet Gormenghast, hvor handlingen primært udspiller sig, kan forstås som en slags parafrase over det britiske imperium i forfald. Her har Lord Sepulchrave netop fået arvingen Titus Groan, og det er gennem hans opvækst, trilogien udspiller sig. I et urovækkende, strengt hierarkisk samfund møder vi herrer og tjenere, slottets beboere og samfundet udenfor og mystiske familierelationer, der alle kan ses som slags spejl på virkelige samfund. Hvor den ritualstyrede hverdag synes uden mål og med, giver personrelationerne en slags mening, men for denne anmelder også kun en slags. Bogen er af de fleste danske anmeldere rost til skyerne - og måske med rette. Sprogtonen og Peakes måde at skære sine figurer på er i særklasse, men måske skal man være mere fascineret af fantasiverdener end undertegnede for at få det fulde udbytte. Hører man til de, der fascineres af eventyrenes verden, har Gormenghast sproglige kvaliteter ud over det sædvanlige - og hvem ved måske også en slags mening.
Gormenghast - Titus Groan , Mervyn Peake, Ries Forlag, Oversat af Arne Keller, 700 s., 399 kr.
Godfather er retur
Skulle sværvægtsklassen alene afgøres på grund af litterære kvaliteter, ville Mark Winegardners Marios Puzo?s Godfather vender tilbage ikke have en chance, men gives der point for at påtage sig en umulig udfordring er Winegardner til gengæld selvskreven.
Puzos efterkommere udskrev en konkurrence om hvem, der ud fra Puzo?s univers og Coppolas film kunne skrive fortsættelsen til den gamle bestseller om Corleone-familien. Vinderen blev professor Winegardner og hans forsøg på at fortsætte, hvor Puzo?s roman og Coppolas film efterlod huller, er temmelig kvalificeret. Vi følger Michael Corleone fra 1955-58 og igen fra 1959-62 altså rundt om Coppolas bedste film, Godfather II.
Sproget er sine steder mere flydende og direkte end Puzo?s men handlingen er holdt i den rigtige stil med utallige omveje. Man savner måske nok Puzo?s mere uskyldige tilgang men tilgiver denne omgang litterære blodskam og arvingernes jagt på penge ud fra to begrundelser. Selvfølgelig vil vi gerne vide mere om Michael og selvfølgelig vil vi gerne have de mellemregninger Coppolas film har efterladt.
Det er ikke stor kunst men underholdningsværdien er på sin egen måde i top.
Godfather vender tilbage , Mark Winegardner, Politikens Forlag, 664 s., 299 kr. Er udkommet

Telegrammer til min elskedeEn af de store gamle kunstnere, der kunne det meste og i øvrigt skrev røven ud af bukserne på de fleste med en fræsende energi, både i krimier og digte, var Dan Turèll. Borgens forlag har genudgivet hans ?Drive-in digte?, ?3-D digte? og ?Storby-blues? i bogen ?Storbytrilogien?.
Og man kan, når man lister gennem samlingen af de lange, fortællende digte, både se ham for sit indre ? uforlignelig med de sorte negle, den spidse skæggede hage og hatten på sned - og man kan endnu bedre høre ham på den der særegne messende facon, som han lød i pladeudgivelsen med Halfdan E., der satte musik til en del af de digte, der er med i samlingen her.
?Åh jeg skulle have været taxachauffør!/pludselig kan jeg sé det - /Jeg skulle have været taxachauffør!/Jeg ville ha været alle tiders taxachauffør/taxachaufførernes Greatest Hit/the cabdriver to end all cabdrivers?(...).
Der er i digtene, som i næsten alt, hvad Turèll skrev, buler af melankoli, masser af kærlighed til København og kvinden i hans liv, til mennesker i det hele taget og til det sære i særdeleshed. Han er så direkte i sit sprog og sine billeder, at man får en på opleveren, mens man suser igennem digtene.
Man kan for eksempel uden problemer se kvinden for sig i digtet ?Du har så mange ansigter?, hvori han på yndefuld facon får fortalt om sin elskedes forskellige måder at se ud på: (...) ?og så det jeg kalder ?Russisk enkegrevinde?/det selvsikre hævede hoved/der ser ud som om det altid lige skal til at aflevere/en sønderlemmende bebrejdelse/mod en imaginær overtjener der har sjusket med krydringen/trods tydelige instrukser?.(...).
Der er til mere end et digt om dagen gennem julen.
Storby-trilogien , Dan Turèll, Borgens forlag, 400 s., 149,95 (vejl.)
Længsler og sex på alle sider og tider
Har man bare én gang tilbragt en sommer i forelskelse eller i sorg med gentagen aflytning af Cohens plader, er man ikke tvivl om, hvor stor en digter, der er tale om. ?10 new songs?- albummet, hvor teksterne var alt andet end nye, da den udkom, er et klassisk eksempel på poeten Cohens arbejde. I ?Længslernes bog,? der udkom tidligere på efteråret, finder man ikke bare eksempler fra dette album men i det hele taget sangtekster, digte og tegninger fra mere end tre årtier.
Cohens storhed ligger dels i teksterne dels i den dybe, rustne stemme ? og når man eksempelvis læser ?Så dybt som tusind kys? (på engelsk ?A thousand kisses deep?) forsvinder man ikke bare i ordene men også i den stemme, man næsten kan høre. Og selv om sangteksterne i udvalget i og for sig er mere sexede på engelsk og med musik til, er de bestemt et gensyn værd i de danske oversættelser. Det er nemlig nogle af de store danske digtere bla. Klaus Rifbjerg, Jørgen Leth og Peter Laugesen, der har oversat og gendigtet.
Centrum for alle Cohens sange og digte er erotik, sex, kvinder og kærlighed ? og hvad deraf nødvendigvis følger: længsel. Sådan som titlen på bogen også foregriber.
Genoplev sorgen eller forelskelsen med denne fine samling.
Længslens bog, Leonard Cohen, illu., Gyldendal, 248 s., 249 kr. Er udkommet

Svimlende og svigefuldt familiedrama
Tusind sider, to bøger og et bedrag.
Det er næsten en umulighed at skrive om to bøger i et hug, når nummer to i rækken dekonstruerer alt, man har læst i den første. Men det er faktisk, hvad der sker, når man som denne anmelder læser svenske Klas Östergrens to romaner ?Gentlemen? og ?Gangsters? lige i træk.
Kort fortalt: ?Gentlemen? udkom i Sverige i 1980 og handler om forfatteren Klas Östergren, der i 1978 møder de mystiske brødre Henry og Leo Morgan. Klas flytter - berøvet for alle ejendele ? med sine to skrivemaskiner ind i deres lejlighed i Stockholm.
Over 500 sider rulles en historie ud om brødrene Morgans fortid og liv, den enes jagt på eventyr og den andens mørke sind. Via forskellige fortællinger stykkes et billede sammen af et familiedrama med en for tidlig død far.
Der er jazz, forviklinger, intriger og store tragedier ? og en ufærdig, gådefuld slutning, hvor forfatteren gør op med sig selv og historien. Et fabulerende værk, der her 26 år efter er mere end en generationsroman. Man læser, så man forsvinder fra verden ? og så man tror på, at historiens personer rent faktisk eksisterer.
Og så kommer det: Nu er så videreførelsen af bogen kommet dette efterår med ?Gangsters?.
Bogen begynder, hvor ?Gentlemen? slap: Forfatteren Klas Östergren befinder sig i Stockholm-lejligheden, hvor han sidder og skriver på en roman om brødrene Morgan. Men nu viser det sig, at hvad man har læst i romanen før, kan man ikke regne med.
Mere kan sådan set ikke afsløres. Vi er ude i selvransagelse og spørgsmål om bedrag og selvbedrag. Og et grumt billede af Sverige i dag. Afsindigt spændende og svær og svimlende.
Den nye roman ?Gangsters? er mindst lige så stor som Gentlemen .
Gentlemen , Gangsters , Klas Östergren, oversat af Claus Bratt Østergaard, Tiderne Skifter, 467 s., 350 kr. stk.