For første gang i historien er hele syv jordlignende såkaldte exoplaneter opdaget i kredsløb om en enkelt stjerne 40 lysår fra Jorden. Det oplyser det amerikanske rumagentur, Nasa, på et pressemøde.
En exoplanet er en planet, som kredser om en anden stjerne end Solen.
Det er Michaël Gillon fra Star Institute på Liège universitet, som sammen med sit hold har opdaget planeterne omkring stjernen Trappist-1, der befinder sig i stjernebilledet Vandbæreren. Tre af dem blev offentliggjort sidste sommer.
Holdet mener, at tre af planeterne befinder sig i den såkaldte "guldlokzone". Det betyder, at de kan have vand på overfladen. Der er tale om Trappist 1E, 1F og 1G, som minder om Venus, Jorden og Mars.
Forskerne ved dog endnu meget lidt om planeterne, oplyser de på pressemødet. Men de har kvalificerede bud.
- Planeterne er alle tætte på hinanden og meget tætte på stjernen, hvilket minder om Jupiters måner, siger Gillon ifølge BBC.
- Men stjernen er så lille og kold, at de syv planeter er tempererede, hvilket betyder, at de kan have flydende vand - og i forlængelse af det måske liv - på overfladen.
Planeterne er opdaget ved at kigge på lyset fra Trappist-1 ved hjælp af Nasas infrarøde Spitzer-teleskop. Det er den såkaldte formørkelsesmetode, som har fundet langt de fleste exoplaneter.
- Det her er det mest spændende resultat, jeg har set i Spitzers 14 år, siger Sean Carey, som leder Spitzer Science Center i Californien i en pressemeddelelse fra Nasa.
I løbet af efteråret skal exoplaneterne undersøges nærmere.
- Flere iagttagelser af systemet vil med sikkerhed afsløre flere hemmeligheder, tilføjer Carey.
Man opdagede den første exoplanet i 1995, men siden er det gået hurtigt. Ifølge Nasa er der i dage flere end 3400 exoplaneter.
Det hidtil største antal planeter blev opdaget i maj sidste år. Der var tale om 1284.
Derfor er der ifølge BBC's videnskabsredaktør, David Shukman, også en risiko for at overvurdere nye opdagelse af exoplaneter for meget. Men ikke i dette tilfælde, skriver han.
For ud over at antallet af planeter er usædvanligt, er Trappist-1 en rød dværgstjerne. Det betyder, at den er både lille og svag, så den ikke blænder teleskoper i samme grad som mere lysende stjerner.
- Og det åbner for en fascinerende måde at forske i disse fjerne verdener og frem for alt deres atmosfærer, skriver David Shukman.
/ritzau/