En ung kvinde ved navn Sofie Rasmussen er blevet alvorligt gal på sin nu tidligere chef på fastfood-restauranten Sticky’s Finger Joint i New York, skriver HuffingtonPost.com.
Sidste år, da Sofie Rasmussen var 19 år gammel, tvang hendes chef på restauranten hende angiveligt til at indtage hallucinerende svampe, mens hun var på arbejde.
Ifølge Sofie Rasmussen blev hun af restaurantens medejer, Paul Abrahamian, ført ud i køkkenet og bedt om at lukke øjnene under påskud af, at hun skulle blindsmage en ret. Foran en række kolleger fyldte chefen herefter hendes mund med svampene.
”Det smagte ikke godt. Jeg blev så forvirret. Jeg tænkte, hvad fanden er det,” siger Sofie Rasmussen.
”Så gik det op for mig, hvad det var … Jeg havde det underligt. Jeg svævede. Jeg havde virkelig ikke lyst til at tale med kunder,” fortæller hun.
Mens Sofie Rasmussen er på vej til at lægge sag an mod arbejdsgiveren, afviser chefen, at episoden skulle have fundet sted.
Kilde: HuffingtonPost.com