Melanie på fem år er på besøg hos sin far i fængslet i Sverige. Hun har tegnet en fin tegning af en ølflaske, hvorpå hun har skrevet »far«. Melanie rækker stolt tegningen til sin far. I Claus J. H. Petersens bryst synker det. Men han gør sig umage for ikke at vise det, for han ved, at hun har lavet tegningen i bedste mening.

»Den tegning gik virkelig dybt ind, men den reddede mit liv,« siger Claus J. H. Petersen. Da han sad med den i hånden, erkendte han nemlig, at han blev nødt til at slippe sit misbrug af øl, kokain og hash for at kunne blive en bedre far. 

Og heldigvis var der hjælp at hente – ikke kun til afvænning – men også til at finde ud af, hvordan man kan være far for sit barn, når man er i fængsel.

I Sverige afholder Rädda Barnet nemlig kurser i fængslerne om, hvordan det kan lade sig gøre at være »Förälder på avstånd«.

Nærvær gennem leg

»Jeg lærte, at det ikke kun var mig, der blev straffet, mens jeg sad i fængsel, men også min datter. Jeg fik simpelthen en bedre forståelse af, hvad det var, hun gik igennem følelsesmæssigt, og hvordan jeg kunne være der for hende,« siger Claus J. H. Petersen. Han lærte for eksempel, at børn ofte oplever følelser af skyld og skam over for det, som mor eller far sidder inde for, at børn måske ikke orker så meget snak under besøgene, men hellere vil have nærvær gennem leg, og at det ikke dur at lette sit hjerte for bekymringer om økonomi, afmagt og vrede til børn.

»Egentlig lærte jeg vel ting, som jeg godt vidste i forvejen, men som var blevet fortrængt og glemt af stoffer og alkohol,« siger Claus J. H. Petersen. Kurset løb over seks-otte gange. Det foregik ved, at en håndfuld indsatte sad i en studiekreds og diskuterede og udvekslede følelser og erfaringer. Hver gang støttet af to særligt uddannede fængselsbetjente, som åbnede studiekredsen med oplæg som: Hvor meget skal barnet have at vide om, hvad man sidder inde for? Hvordan kan kontakten opretholdes? Hvor er der hjælp at hente? Og mere elementært: Hvordan udvikler barnet sig i løbet af barndommen?

Ifølge konsulent David Oehlenschläger i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter er fængsledes familier noget, der er et særligt ønske om at gøre mere for at bevare og støtte.

»Men som budgetterne er nu, har vi ikke penge til at afholde sådan nogle kurser,« påpeger han. Kurserne findes også i Norge.