Der er sket en del med danskernes madkultur siden 2002 hvor Taste of Tokyo sendte de første sushibakker ud i de danske supermarkeder og gjorde sushien tilgængelige for den brede befolkning.
I dag er sushi en af de mest populære retter blandt danskerne – og mens sushien er blevet etableret på restauranter i hele landet, så har der ifølge Anders P. Christensen, der i dag driver Tasteful Foods, været et hul i markedet i supermarkeder og conveniencebutikker.
Nu lancerer Tasteful Foods en ny sushiserie i REMA 1000, der skal udnytte danskernes enorme efterspørgsel efter snackprodukter og mindre måltider. Den nye sushibakke er ude i alle supermarkedets butikker og signalerer endnu en satsning på markedet for snackmåltider. Anders P. Christensen mener, det er den rette timing for at genintroducere sushi i convenienceudvalget.
- Vi har set salget eksplodere i snack-kategorien og har længe ønsket at udvikle et sushiprodukt, der passer til forbrugernes nye måltidsvaner. Det er et enormt marked, og 40% af danskerne udskifter hver dag et måltid med snacking. Vores sushi er ikke tænkt som et aftensmåltid, men som et let måltid eller snack – præcis som vores sandwiches, salater og wraps. Jeg forventer, at salget kan blive lige så godt for sushien på sigt, siger han.
Den nye sushibakke til REMA1000 er i butikkerne fra uge 22, indeholder 9 stykker sushi og koster 29 kroner i vejledende udsalgspris. Foto: PR
Et nyt syn på markedet
Ifølge Anders P. Christensen er der sket meget på markedet, som skaber en åbning for sushi som convenience. Mens den store sushikæde Letz Sushi er lukket, har også in-store operatører som Sushi Daily trukket sig ud af Danmark. Det skaber plads til sushi til de rette anledninger på farten.
- Salget af sushi i supermarkeder Danmark har faktisk været faldende – og jeg mener, at det skyldes, at udbuddet ikke har fulgt med efterspørgslen, konstaterer Anders P. Christensen, der allerede er i gang med at kigge på flere produktnyheder med sushi som omdrejningspunkt.
Udover de tidlige sushibakker med Taste of Tokyo var han også en af medstifterne af en af landets første sushirestaurantkæder – Sushitarian – i København. Så der mangler ikke viden om den japanske spise i Tasteful Foods
- Vi går sindssygt meget op i smagen og æstetikken i alle vores produkter. Samtidig har vi en volume og et produktionssetup som giver os nogle helt andre muligheder for at forfine produktet og tilbyde en attraktiv pris for detailbranchen og dermed forbrugerne, mener Anders P. Christensen.
OM TASTEFUL FOODS
* Leverer ready-to-heat og ready-to-eat convenienceprodukter som måltidssalater, middagsretter, wraps, supper og sandwiches under varemærkerne Tasteful, Food Collective, Taste Of The World og GRÖNT
* Produkterne forhandles i mere end 10.000 butikker i Norden
* Tasteful Foods samarbejder med en lang række af de største kæder og butikker – heriblandt COOP Danmark, Salling Group, ICA Sverige, Axfood Sverige, Convini Sverige, Coop Sverige, COOP Norge og Reitangruppen i Danmark, Norge og Sverige samt Kesko i Finland