"Løvens Hule" et er godt koncept for mange håbefulde start-ups. Også i udlandet. I England hedder programmet "Dragons Den" (Dragens Hule), og det kører på BBC og er ligesom vores eget vældigt populært.
For et par år siden var 25-årige Teddie Levenfiche og jævnaldrende Marisa Poster forbi med deres energidrik-koncept PerfectTed.
Energidrikke findes der mange af med Red Bull i spidsen, men deres drikke var uden alle mulige tilsætningsstoffer og uden koffein. En økologisk og velsmagende energidrik så at sige.
Det kunne en del af dommerne godt se mulighederne i, og det håbefulde start-up-par solgte 5% af firmaet for ca. 400.000 kroner. Det lyder ikke meget de 5%, men de havde i forvejen nogle gode kort på hånden. Bland andet en aftale med den store supermarkedskæde Tesco. ydermere havde de fået venner, familie og egne investeringer ind på 4 millioner, så de var ikke uden midler og heller ej desperate.
Matcha-energiboost – økologisk og uden koffein og sødemidler.... Foto: BBC
Alligevel var det godt, de var med i programmet, for to af dommerne, Steven Bartlett og Peter Jones, har de sidste par år gjort et kæmpe stykke arbejde for PerfectTed, som nu er i et væld af kæder Europa over, på vej til USA og på vej med samme "matcha"-koncept i kaffe- og tedrikke.
Og omsætningen steg sidste år alene med 528% og i dag er firmaet svimlende 140 mio. Pund værd. Det svarer til 1,2 mia. kroner.