Virksomheden LejStudentervogn har opkøbt 8 studentervogne fra Bøje Studenterkørsel, hvilket giver endnu flere muligheder for booking af de karakteristiske røde veteranvogne til de kommende studenter.
Opkøbet sker samtidig med, at LejStudentervogn står foran studenterkørselssæsonen 2026.
Vognene fra Bøje Studenterkørsel passer naturligt ind i LejStudentervogns eksisterende vognpark. De er bygget efter samme principper – med samme farve, samme opbygning af ladet og samme høje kvalitetsniveau.
- Det var vigtigt for os, at de vogne, vi overtog, lever op til de standarder, som LejStudentervogn er kendt for. Bøjes vogne er bygget op på samme måde som vores egne, så studenterne får præcis den samme oplevelse – både visuelt og sikkerhedsmæssigt, siger Frederik Bossow Angel, indehaver af LejStudentervogn.
Opkøbet er en del af en langsigtet strategi om at imødekomme den stigende efterspørgsel på studenterkørsel. Samtidig er LejStudentervogn i øjeblikket i gang med at bygge endnu en ny vogn. Når den står klar, vil virksomheden samlet set kunne tilbyde studenterkørsel med i alt 32 vogne allerede fra denne sæson.
- Vi oplever stor efterspørgsel flere år frem, og derfor investerer vi løbende i flere vogne, fortæller Frederik Bossow Angel.
LejStudentervogn blev grundlagt i 2012 af brødrene Andreas og Frederik Bossow Angel og har siden udviklet sig til en landsdækkende aktør inden for studenterkørsel.