CARZILLA fortsætter som selvstændigt brand og integreres med Pace's eksisterende platforme – blandt andet Bilhandel, TjekBil, SmartSalg og NEMbilhandel. Kombinationen giver forhandlerne adgang til købeklare kunder gennem AI-matching, mens forbrugerne får uafhængig rådgivning gennem hele købsrejsen.
Forretningsmodellen er bygget omkring "pay-per-performance" – forhandlerne betaler kun ved gennemførte handler, hvilket reducerer administrative omkostninger til rådgivning og kvalificering og sikrer at forhandlerne kun betaler for resultater.
- Ved at integrere CARZILLAs uafhængige rådgivningsplatform kan vi levere den oplevelse, forbrugerne efterspørger, samtidig med at forhandlerne får kvalificerede leads uden at øge marketingbudgettet, siger Rasmus Krath, direktør og partner i Pace Group ApS.
En bilkøber bruger 12-18 timer på research før køb. CARZILLAs automatiserede matching og personlige rådgivning reducerer denne proces og leverer kunder til forhandlerne, der er klar til at handle.
- Vi startede med at sende leads til forhandlerne, men opdagede hurtigt et større behov for rådgivning – det er det, samarbejdet med Pace skal skrue op for. Vores løsning passer ind i de platforme Pace allerede har. Tilsammen kan vi guide forbrugerne gennem alle faser af bilkøbet og optimere forhandlernes salgseffektivitet, mener Rasmus Vind, medstifter af CARZILLA.
CARZILLA fortsætter som selvstændigt brand og er stadig gratis at bruge. Først styrkes positionen på det danske marked, derefter er det planen at rulle konceptet ud i Europa.
Hvem er det?
* Pace Group ApS opererer nogle af landets bilplatforme – blandt andet Bilhandel, TjekBil, SmartSalg og NEMbilhandel – og hjælper dagligt tusindvis af danske bilejere
* CARZILLA blev grundlagt i august 2024 af Mads Sjørslev Lorenzen og Rasmus Vind. Selskabet har udviklet et datadrevet matchingsystem, der gør rådgivningen mere effektiv og kan håndtere flere kunder bedre og hurtigere.