Julie Knopp Hansen, iværksætter, designteknolog og professionsbachelor i Entrepreneurship & Innovation er en af kvinderne bag Vrang Vision.
- Tyngdetøj er kendt for at berolige krop og nerver med et stabilt kærligt tryk. Vi har designet My Sphere til alle, der har brug for ekstra ro og nærvær i en hverdag, der er præget af konstante indtryk, travlhed og stress. De dage kender vi og mange andre desværre alt for godt, forklarer Julie.
- Presset for at præstere og det konstante jag efterlader mange overvældede, angste og afkoblede fra sig selv. Vi vil gerne bidrage til at sætte tempoet ned. Derfor designede vi My Sphere, der støtter ikke kun kroppen, men også sindet...
Maria Meldgård Obenhausen Jakobsen, iværksætter, designteknolog og professionsbachelor i Entrepreneurship & Innovation og den anden kvinde bag Vrang Vision supplerer:
- Vores håb er, at My Sphere vil gøre en forskel for folk. Det er et diskret og modulært sæt, som kan mikses og matches bredt med alt fra klassisk til street, så det passer ind i enhver garderobe. For os handler inkluderende design ikke kun om kroppe men om at støtte forskellige måder at være på.
Hvad er så My Sphere helt præcist? Jo, det består af tre dele, som kan mikses efter bærerens skiftende behov for ro og afskærmning. En diskret kropsnær vest med en tyngde på ca. 2,8 kilo fra glassand, der er sikkert indsyet og jævnt fordelt på overkroppen og bred elastik i siderne. Vesten giver et justerbart og efter sigende beroligende tryk og hjælper kroppen med at slippe spændinger og indbyder til ro – selv i stressede øjeblikke.
Ydermere er der en specialdesignet, modulær jakke med nøje funktioner, fx mulighed for at montere krave og hætte, tæt vindfang ved hænder og ærmer i justerbar længde. Jakken kan tilpasses bærerens aktuelle behov for afskærmning mod indtryk udefra. En høj krave, som kan sættes på jakken og som beskytter bæreren mod indtryk og vej. Den skaber et privat rum, man kan trække sig tilbage til, uanset hvor, man er.
Hvorfor slæbe rundt på flere kilo "sand" i sit tøj så?
Behovet for grounding i en travl hverdag har ifølge flere undersøgelser en stigende aktualitet. Ifølge Gallup kan helt op til 74% af danskere indimellem føle sig stresset, og her kan tyngde-tøj gøre en forskel.
- Vi vil gerne inspirere til at turde se indad og omfavne sin ”vrangside” – derfor har vi valgt navnet Vrang Vision, smiler Julie Knopp Hansen.
Vrang Vision er i 2025 blevet tildelt forløbet Innofounder, som Innovationsfonden giver til udvalgte iværksættere med en stærk idé og ambition om at skabe virksomhed.