Vanter, undertrøjer eller sweatre i uld holder bedre på varmen end de fleste andre materialer.
Til gengæld kan det være risikabelt at smide uldsagerne i vaskemaskinen, for det naturlige materiale risikerer at filte sammen eller krympe.
Medmindre det altså er behandlet med den kemiske behandling superwash, som gør, at det kan klare en tur i vaskemaskinen, og derfor er en drøm for de fleste børnefamilier.
Men den brugervenlige behandling kan være en kemisk belastning for miljøet, fortæller Lisbeth Engel Hansen, som er kriterieudviklingschef i Miljømærkning Danmark.
- Det er en klorbehandling, der kan være et miljømæssigt problem, idet der ved behandlingen dannes såkaldte organiske klorforbindelser, som er miljøskadelige og derfor uønskede i spildevandet, siger Lisbeth Engel Hansen.
Bekymret for mikroplast
- Samtidig er der bekymring for, at den plasthinde, som den klorbehandlede uld belægges med, kan give anledning til mikroplast i spildevandet, når produkterne vasker, fortsætter hun.
Uld har et skællag, der rejser sig, når det kommer i et vådt miljø, eller man farver det.
Når det behandles mekanisk i en vaskemaskine, sker der yderligere det, at skællagene kan arbejde sig ind i hinanden. Der sker en binding, så de ikke er til at få fra hinanden igen, og så filter det.
Men med behandling med superwash fjerner man uldens skællag med en kloropløsning, fortæller Anette Werner, som er seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
- For at glatte de sidste rester af skæl giver man ulden en ultratynd polyamid-coating, som trænger ind i uldens overfalde, forklarer hun.
Polyamid er en type af plastik. Det vil altså sige, at man modificerer ulden for at give den nogle nye egenskaber. Nu kan den vaskes mange gange i vaskemaskinen.
- Nogle synes, at man ændrer for meget ved ulden, siger Anette Werner og tilføjer, at ulden samtidig mister omkring ti procent af sin isoleringsevne ved behandlingen.
Sådan tjekker du din trøje
Der er ikke oplysningspligt ved behandling med superwash, så du kan altså ikke læse dig til det. Men du kan til gengæld afkode det ud fra vaskemærket.
- Hvis der står, at ulden kan vaskes ved 40 grader og i vaskemaskine, så kan du gå ud fra, at det er superwash-behandlet eller noget tilsvarende, siger Anette Werner.
Er ulden behandlet med superwash, kan den ikke få Svanemærket.
- Kriterierne for det nordiske miljømærke Svanemærket udelukker anvendelsen af klorbehandling, fortæller Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark.
Det europæiske miljømærke, EU-Blomsten, stiller dog andre krav end det nordiske mærke og kan godt gives til klorbehandlede uldtekstiler
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS