Politikerne på Christiansborg skal afsætte milliarder til at udligne lønforskellene mellem mands- og kvindedominerede fag.
Samtidig skal ligelønsloven revideres, mens arbejdsmarkedets parter skal tage ansvar for at sikre ligelønnen. Det mener Sundhedskartellet.
Formanden for et af det største fagforbund i Sundhedskartellet, Dansk Sygeplejeråd med 73.000 medlemmer, mener, at de 11 forbund står stærkere i ligelønskampen, efter Lønkommissionens rapport, der blev offentliggjort i dag.
"Vi har fået Lønkommissionens redegørelse. Og uanset finanskrise, så er dette problem så alvorligt, at vi må tage fat på at løse det," sagde Grethe Christensen.
Sundhedskartellet med sygeplejerskerne, socialrådgiverne, socialpædagogerne og pædagogerne i BUPL har sat sig som mål, at de fire overenskomstforhandlinger frem mod år 2020 skal sikre ligelønnen.
Eksempelvis tjener en socialrådgiver, der arbejder inden for det offentlige med myndighedsudøvelse, 11.225 kroner mindre end en diplomingeniør, som også arbejder med myndighedsudøvelse, oplyste næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ulrik Frederiksen.
"Og der mener vi, at der skal en ekstra indsats frem til 2020 for at komme den forskel til livs," sagde han.
Regningen for at udjævne lønforskellene vil Sundhedskartellets medlemmer dog ikke udskrive endnu.
"Der skal afsættes ekstra midler frem mod 2020. Men vi vil ikke sætte tal på nu. For det forplumrer billedet, før de fire overenstkomstforhandlinger," lød det fra Ulrik Frederiksen.
Men fra sygeplejerådets hovedkvarter på Kvæsthusbroen sendte fagforbundene for 220.000 offentlig ansatte en klar besked til politikerne fra Christiansborg om, at der skal afsætte ekstra penge til at sikre ligelønnen.
Henning Pedersen, formand for BUPL, forklarede, at pengene ikke kan tages fra mændenes lønninger, fordi det vil skade konkurrencen mellem den offentlige og private sektor og føre til en endnu større mandeflugt end i dag fra det offentlige.
Ifølge FTF, der repræsenter 450.000 offentligt og privat ansatte, bl.a. lærere, sygeplejersker, pædagoger og politifolk, må den naturlige konsekvens af rapporten være en større satsning på uddannelse og et løft i lønnen for de bedre uddannede.
"Lønkommissionen siger meget klart, at en velkvalificeret arbejdskraft er vejen til fremtidens velfærd. Men hvis vi skal have flere til at uddanne sig, er det ikke godt nok, at man efter 3,5-4 års videregående uddannelse kun tjener cirka 26 procent mere end en ufaglært", siger FTF-formand Bente Sorgenfrey, der også ser en højere løn som en løsning.