Landbrugsstyrelsen vil nedsætte en taskforce bestående primært af vikarer. Det møder heftig kritik fra HK Stat, fordi styrelsen fyrede 39 ansatte i sidste måned.
Ovenpå at have fyret 39 ansatte og skåret 72 stillinger i alt i oktober måned varsler Landbrugsstyrelsen nu, at man vil nedsætte en taskforce på 20-25 ansatte, der skal nedbringe antallet af sager om udbetaling af støtte til danske landmænd.
Hovedparten af taskforcen skal bestå af vikarer. Det står der i en intern besked på Landbrugstyrelsens intranet, og det får ikke en varm modtagelse af HK Stat.
- Det er uanstændigt, at fritstillede ansatte skal aflevere deres opgaver, imens at man hyrer nye ind, som skal overtage det arbejde, som fastansatte burde tage sig af. Det giver ikke mening, og det er ikke fair overfor medarbejderne, siger formand i HK Stat, Rita Bundgaard, til Avisen.dk.
I Landbrugsstyrelsen lyder forklaringen, at antallet af sager om udbetaling af projektstøtte har hobet sig op i en sådan grad, at man er nødt til at gøre noget ved det. Chef for styrelsens HR-afdeling, Dorte Appel, undrer sig samtidig over ordlyden i beskeden.
- Jeg kan ikke svare på, hvorfor at der står, at 'hovedparten' af taskforcen skal bestå af vikarer. Vi går efter at størstedelen skal være fastansatte, men det er endnu ikke fastlagt, siger Dorte Appel til Avisen.dk.
Overraskende formulering
I slutningen af september bragte Avisen.dk nyheden om, at Landbrugsstyrelsen havde lavet 11 opslag på vikarstillinger inden at fyringerne endnu var blevet gennemført. Det fik stor kritik fra HK Stat såvel som de ansattes tillidsrepræsentant.
Styrelsen valgte herefter at fjerne opslagene.
Ifølge en besked på Landbrugsstyrelsens intranet, som Avisen.dk har, vil taskforcen begynde arbejdet i januar 2019.
"Det endelig set-up for taskforcen er ikke på plads, men den ventes at bestå af medarbejdere fra både København og Augustenborg/Tønder. Derudover ventes at indgå vikarer og eksterne konsulenter. I alt ventes taskforcen at bestå af 20-25 medarbejdere, hvor hovedparten vil være vikarer," står der i en del af beskeden.
Hvordan kan der komme til at stå, at 'hovedparten' skal være vikarer, hvis det ikke forholder sig sådan?
- Jeg kan som sagt ikke forklare det. Jeg har ikke været inde over udarbejdelsen af beskeden, men det er ikke det, vi arbejder hen imod, siger Dorte Appel.
Men betyder det, at vikarer kun vil udgøre en lille andel af den samlede taskforce?
- Det er for tidligt at sige nu. Vi vil allerhelst have en hovedpart af fastansatte til at gøre det, da de har de bedste kompetencer. Men det er et puslespil, der skal gå op, så jeg kan ikke svare på, hvad den endelige fordeling ender med at være, siger Dorte Appel.
Tre pressede år
Der er omkring 400 verserende sager om udbetaling af projektstøtte i landbruget. Det lægger et pres på det ansatte, og støtten er vigtig for landmændene, derfor skal taskforcen arbejde fokuseret med at få tallet skruet i bund, lyder det fra Dorte Appel.
- Vi har altid arbejdet med vikarer, da vi i nogle dele af året har mange flere opgaver end normalt. Her giver vikarerne en ekstra hånd, og de laver selvfølgelig kun det, som de har viden og færdigheder til og i en begrænset periode. Vi er underlagt en økonomistyring, hvor driftbudgettet, som vikarlønninger ligger under, er adskilt fra lønbudgettet til fastansatte, fortæller HR-chefen.
Rita Bundgaard mener ikke, at ansættelsen af vikarer vil komme de fastansatte til gode, men derimod svække sammenhængskraften på arbejdspladsen.
- Vikarerne bliver jo ikke hentet ind som erstatning, for dem som lige er blevet fyret. De skal løse en opgave, men det kommer jo ikke til at hjælpe de fastansatte fremadrettet. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan samle de to budgetter, men lader det være argumentet for at skære i de fastansatte, siger hun.
Landbrugsstyrelsen har været inde i en hård periode, siden størstedelen af myndigheden blev flyttet til Augustenborg Slot i Sønderborg Kommune i 2016. Styrelsen har fået skåret sine bevillingerne og står til at miste knap 70 millioner kroner alene i 2019.
Derudover har udflytningen ikke været fuldt finansieret, så Landbrugsstyrelsen har selv måtte bruge omkring 300 millioner kroner på at rykke teltpløkkerne op af den sjællandske muld og flytte til Sønderjylland.
Politikerne bag udflytningen får også en hård medfart af Rita Bundgaard.
- Det her falder tilbage på politikerne. Der har manglet finansiering fra første dag, og nu kan vi jo se hvilke konsekvenser det her for de ansatte, men også for styrelsernes arbejde, siger hun.