Et fantastisk studiemiljø, gode jobmuligheder og et spændende fag. Der bliver ikke sparret på superlativerne, når landets universiteter og handelshøjskoler markedsfører sig selv.

Men reklame er ikke gratis, og sidste år brugte uddannelsesstederne 150 millioner kroner på at markedsføre deres uddannelser. Det er en tredobling i forhold til otte år tidligere.

Men både studie- og reklamechefer sætter spørgsmålstegn ved, om ikke en stor del af pengene er spildt.

Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet kan ikke huske eksempler på, at annoncering har kunnet aflæses positivt på søgningen. Men han har ofte bemærket, at for eksempel seminarier eller ingeniørhøjskoler, der har annonceret virkelig meget, får samme procentvise tilbagegang, stagnation eller fremgang som de konkurrenter, der slet ikke har annonceret.

- Hvis man annoncerer, skal det være for at fortælle noget vigtigt og konkret, for eksempel at man har åbent hus. Hvis man bare gør det for at sige: ’Kom til os, fordi vi er dejlige’, så er det noget pjat, siger Jakob Lange til Politiken.

Snupper studerende fra hinanden

Kreativ direktør Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda McCann har selv lavet reklame for uddannelsesinstitutioner, men også han er skeptisk over for effekten.

»Unge, der har en klar idé om, hvad de vil læse, er stort set ikke til at flytte. Og de andre vælger mere ud fra venner, bekendte og informationer på nettet end ud fra annoncer. De vil ikke have en studieavis proppet ned i halsen«, vurderer Preisler.

De kritiserer begge, at uddannelserne ikke prøver at fange de studerende, der ikke vil tage en uddannelse, og i stedet prøver at snuppe, de studerende, der under alle omstændigheder vil tage en uddannelse, fra hinanden.

I Undervisningsministeriet henviser man til, at uddannelserne er selvejende, og selv må beslutte, hvordan de bruger deres ressourcer, men SF mener, at regeringen skal påtage sig et ansvar i sagen.

- Regeringen har indført selveje indenfor en model, hvor institutionerne er stærkt økonomisk afhængige af at hverve studerende. Det var derfor forventet, at den indbyrdes konkurrence ville stige markant og forbruget til promovering lige så, udtaler Morten Homann, SF s universitetspolitiske ordfører.