I øjeblikket jagter de danske myndigheder torturbødler. 18.000 herboende udlændinge blev sidste år undersøgt for, om de har medvirket til frygtelige handlinger i konflikter i udlandet – blandt andet tortur, mord eller anden alvorlig kriminalitet – og nu skal yderligere tusinder undersøges.

Men finder myndighederne noget, straffes det ikke efter en torturparagraf – sådan en har Danmark nemlig ikke – men derimod efter bestemmelser i straffeloven om vold, trusler eller tvang.

Og det er bestemt ikke ligegyldigt, at vi ikke har en torturparagraf. For det første er det en skændsel, at Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager i visse tilfælde har været tvunget til at indstille efterforskningen, fordi sagen faldt for forældelsesfristen på 10 år i straffeloven.

Tortur er så grusom en forbrydelse, at det bør være fuldstændig ligegyldigt, hvor gammel en sag er. For det andet vil det være det rigtige signal at sende, at man straffer mennesker, der har begået tortur, for netop dén handling. At rive negle af andre mennesker, give dem elektrisk stød, at nedbryde dem fuldstændig, som tortur sigter på, er ikke bare vold og trusler.

Det er en helt bestemt gemen handling, der bør straffes med sin egen paragraf. Det vil ikke give torturbødlerne en hårdere straf i forhold til nu, men vil være et signal om, at tortur vægtes højt i dansk lovgivning.

Blot signallovgivning, men det rigtige signal.