Den græske kong Konstantin og hans dronning, danskfødte Anne-Marie, måtte for 40 siden flygte ud af Grækenland, da kong Konstantin forgæves havde forsøgt at vælte det daværende græske diktatur.
Siden da har den kongelige residens, Tatoi nord for Athen, stået ubeboet hen. Men nu er dørene blevet åbnet af den græske kulturminister Giorgios Vulgarakis og et hold arkæologer har efter at have gravet sig igennem snavs, mug og spindelvæv gjort et overvældende fund.
For i den kongelige residens er der blevet fundet fuldstændigt uvurderlige skatte i form statuer, vaser og hjelme fra den den klassiske tid samt kunstmalerier, der i dag sælges til toppriser på auktioner i udlandet. Det skriver Eb.dk.
I 2003 fik den græske stat ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg godkendt beslutningen om at ekspropriere den kongelige ejendom. Som erstatning fik den græske kongefamilie 100 millioner kroner.
Men alle de ting, som var blevet fjernet i 1991, blev solgt på auktion i London for næsten 200 millioner kroner. Altså dobbelt så meget. Derfor blev den græske regering nysgerrige efter, hvad der ellers fandtes på slottet.
Og fundet har været overraskende godt - altså for regeringen, og ikke for kongefamilien, der i dag bor i London. De leder dog efter en passende bolig i Grækenland, hvor de jævnligt kommer på besøg. Det bliver dog ikke tilbage på Tatoi, der skal indrettes til museum.