Det er ikke lykkedes kommunerne at bremse de eksploderende udgifter til børn fra hjem med misbrug, kriminalitet, vold eller psykisk sygdom.
To ud af tre kommuner kan ikke styre udgifterne til socialt nødstedte familier, og der er brugt langt over en milliard kroner ekstra i år. Kontoen for truede børn og unge er i løbet af blot 10 år steget fra syv til godt 12 milliarder kroner, selvom der ikke fjernes flere børn fra hjemmet. Det skriver Politiken.
Det er dog ikke et udtryk for, at kommunerne ødsler pengene bort, mener Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn.
"Det her er et udtryk for, at der er stadig flere danske forældre med sociale problemer, som smitter af på børn, der får de her problemer. Kommunerne kæmper en kamp for at løse det. Det ville være lige lovlig nonchalant at sidde på Christiansborg og sige, vi skal gøre sådan og sådan og sådan," siger han til Newspaq.
Men hvis kommunerne ikke skærer ned på forbruget, så kommer det til at gå ud over andre områder. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening ifølge Politiken.
"Hvis ikke der bliver styr på området i 2010 og 2011, kommer vi i den situation, at pengene skal tages fra daginstitutioner, skoler og ældrepleje," siger Jan Olsen, der er økonom i Kommunernes Landsforening.
I Sorø har politikerne bevilget 23 millioner kroner ekstra på grund af uforudsete udgifter til truede børn, og det har lagt ekstra pres på kommunekassen.
"Bremser vi ikke udviklingen, skal der tages penge fra dagpasning af børn, fra folkeskolen eller fra voksenhandicapområdet", siger direktør for Børn, Fritid og Kultur i Sorø Flemming Baagø.
På nuværende tidspunkt er Sorø kommune nødsaget til at anbringe færre problembørn uden for hjemmet, og dermed er hver ottende anbringelse sparet væk.
Siden kommunalreformen i 2007 er udgifterne steget, selvom antallet af børn er det samme. Men det øgede fokus på bander er en af årsagerne, mener Ole Pass, der er formand for Socialcheferne i Danmark.
"Kommunerne bruger ekstra penge på at forebygge kriminalitet blandt unge. I øjeblikket bruger mange kommuner penge på både at behandle og forebygge," siger han.
Ifølge kommunerne er de øgede udgifter et resultat af flere børn, der skal have hjælp, at sagerne er tungere og mere komplicerede, og at behandlingstilbuddene er dyrere.