På trappen ved banegården står han med mobiltelefonen ved øret. I den anden ende er afdelingen for Trafik og Veje, der har ansvaret for at holde den bippende lyd ved lyskrydsene i orden.
48-årige Jørgen Bak kan ikke høre de små bip i krydset ved banegården, og det gør det meget sværere for ham at komme helskindet over den trafikerede vej.
»Gå frem,« beordrer han hunden Maggie, da han har lagt røret på. Destinationen er Store Torv ved Domkirken. Vel ovre krydset går han med raske skridt ned langs forretningsskilte og oplyste forretningsvinduer. Men han ser ingen af de farvestrålende tilbud og har aldrig gjort det.
Jørgen Bak blev født to en halv måned for tidligt, og han kom i kuvøse for at overleve. Den ilt, der blev tilført, ødelagde hans øjne og gjorde ham blind.
»Jeg havde en tryg barndom i Kjellerup, hvor jeg gik hjemme hos min mor, til jeg var syv år gammel. Så blev jeg sendt til Kalundborg Blindeskole, som alle andre blinde fra hele landet. Det var traumatisk, og der gik to år, før jeg blev glad for at være der,« fortæller Jørgen Bak.
Hunden går sikkert uden om en ventende taxa og forbi to reklameskilte. Jørgen Bak kan høre cirka, hvor han er på fodtrinene.
»Jeg ved nogenlunde, hvor for eksempel Badstuegade er, men jeg kan ikke bare lige finde det. Der kan projektet »Lyd på Århus« hjælpe mig,« siger Jørgen Bak, mens han nærmer sig krydset ved Ryesgade og Søndergade.
Projektet skal via en computer og en mp3-afspiller hjælpe synshæmmede til at finde rundt i byens gader.
»Jeg kunne godt ønske mig et system, som kunne fortælle hvilke forretninger, jeg passerer samtidig med, det oplyser om vejene. I fremtiden vil vi kunne bruge gps, når vi går rundt.«
Hjælpeløs
Lige før krydset standser Jørgen Bak op. Han kan mærke en anden belægning på vejen, så han ved, hvor han skal stoppe.
»Århus Kommune er en god kommune i forhold til tilgængelighed. De etablerer aldrig akustiske trafiksignaler uden først at kontakte os,« siger han, der også har rådgivet kommunen i »Lyd på Århus-projektet«.
Blandt andet har han gået rundt med en kassetteafspiller i rygsækken, som via høretelefoner har talt ham gennem en rute i byen. Men afspilleren var tung, og båndet skulle spoles frem og tilbage. Derfor har Jørgen Bak store forhåbninger til mp3-afspilleren, som snart skal testes.
Foran Jørgen og Maggie ligger en bunke ledning, fordi en håndværker er i gang med sit arbejde i en forretning. En dame har opdaget, at Jørgen har kurs mod ledningen, så hun bruger foden til at skubbe bunken ind langs muren. Kort efter skubber en forbipasserende mand ledningen endnu længere ind. Det sker ofte, at venlige folk tilbyder at hjælpe, og Jørgen Bak svarer altid venligt, hvis han ikke har brug for deres hjælp.
»Jeg stod på Hovedbanegården i København og ventede ligesom alle andre mennesker, men jeg må have set særlig hjælpeløs ud, for der kom mindst 10 personer og spurgte, om jeg havde brug for hjælp,« smiler han.
Ikke på hjemmebane
Han har ikke sin blindestok med i dag. Nogle gange har han den liggende i rygsækken, men for det meste vil han helst have den ene hånd fri.
Jørgen Bak nærmer sig domkirken. Han går stadig med rask fart, og foran ham folder den store plads sig ud. Det er formiddag, så der er ikke mange mennesker.
»Jeg er ikke helt på hjemmebane her. Vi er jo vanedyr ligesom alle andre mennesker, så jeg går de steder, jeg plejer og kender. Store pladser er skidesvære, for det er åbne rum, og det er vanskeligt at orientere sig,« siger han.
Efter opholdet på Kalundborg Blindeskole læste han HF, og siden har han læst jura på Århus Universitet. I 1990 blev han uddannet jurist. I dag bruger den 48-årige meget af sin tid på handikappolitisk arbejde, og han er lokalformand for De Samvirkende Invalideorganisationer i Århus samt næstformand i Dansk Blindesamfund Østjylland. Lige nu har han ingen kæreste, men han har tidligere både haft blinde og seende.
Efter planen skal projektet »Lyd på Århus« testes om tre til fire måneder. Jørgen Bak vurderer, at 100-150 personer fra Dansk Blindesamfund i Århus kan få glæde af systemet.