Aftalen er i hus, skriver en jublende begejstret britisk premierminister, Boris Johnson, på sociale medier over et foto af sig selv, hvor han med løftede arme viser sine to strittende tommelfingre.
I Bruxelles var glæden mere afdæmpet og ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blandet med vemod over at miste et medlemsland. Reelt forlod Storbritannien dog allerede EU 31. januar i år.
Faktum er, at Storbritannien og EU juleaftensdag efter ti måneders forhandlinger har indgået en aftale om handel og det fremtidige forhold.
Og det er en lettelse på begge sider af Den Engelske Kanal.
- Til alle europæere vil jeg sige: Nu er det på tide at lægge brexit bag sig. Vores fremtid ligger i Europa, siger von der Leyen på et pressemøde.
Forhandlingerne stod nærmest stille de første mange måneder.
Men i december kom der skub i processen, efter at den britiske premierminister, Boris Johnson, forgæves havde forsøgt at lirke enigheden i EU op og forhandle direkte med enkelte EU-lande.
Kommissionens formand kalder det en "fair og balanceret aftale", der vil tjene begge sider. Storbritannien vil fortsat være en "betroet partner", understreger von der Leyen.
Aftalen skal godkendes, og det britiske underhus ventes at kunne stemme om den 28. december, bare tre dage inden at Storbritannien forlader EU-regler.
Det er ventet, at aftalen vil få midlertidig virkning fra 1. januar, da EU-Parlamentet, som også skal stemme om den, først ventes at gøre dette efter nytår. Også EU-landene får travlt med at læse de 2000 sider.
- Processen er ikke forbi endnu. Nu er det EU-landene og EU-Parlamentets tur til at analysere den enighed, der er nået på forhandlerniveau, før de giver grønt lys, siger EU-præsident Charles Michel i en skriftlig udtalelse.
Med aftalen sikres en mere blid overgang for handlen, når knap tre årtiers britisk medlemskab af EU's indre marked ophører. Der er også indgået aftale om en lang række andre forhold, der vil lette overgangen.
Det sidste svære emne, der skulle forhandles om, var fiskeri. Det endte med et kompromis, hvor EU-landene må lande 25 procent færre fisk i britisk farvand. Men kun i fem og et halvt år. Det kaldes en overgangsperiode.
I denne periode skal parterne forsøge at indgå aftale om tiden efter.
Der er tale om en handelsaftale, der sikrer told- og afgiftsfri varehandel. Tjenesteydelser er også omfattet, men ikke på en måde, som de er i dag. Det ligner mere niveauet i de aftaler, som EU har med andre tredjelande.
Trods aftalen om toldfri varehandel vil der efter 1. januar være en toldmur med omfattende kontrol. Disse besværligheder kan parterne senere arbejde på at lempe.
- Vi har taget kontrollen tilbage over vores penge, grænser, love, handel og vores fiskefarvande. Aftalen er en fantastisk nyhed for familier og virksomheder over hele Storbritannien, skriver Boris Johnsons kontor.
Johnson lægger stor vægt på, at briterne nu slipper for EU-regler og ikke længere skal være underlagt EU-Domstolens afgørelser.
Et snævert flertal af briterne stemte i 2016 for at forlade EU. Hvordan det skulle ske i praksis, har siden været et stort politisk slagsmål i kongeriget.
Ifølge britiske medier forventes det, at Johnson får det nødvendige flertal for aftalen i Underhuset i London. Men det skyldes måske mest, at det vil være værre, hvis briterne forlader EU's indre marked uden en aftale.
Storbanken JP Morgan fælder en foreløbig dom over aftalen:
- Den dårlige nyhed for Storbritannien er, som vi ser det, at EU ser ud til at have sikret sig en aftale, som fastholder alle unionens fordele fra handelsrelationen med Storbritannien. Samtidig har EU mulighed for at benytte regulering til frit at vælge til og fra i de sektorer, hvor briterne før havde en fordel i handelsforholdet.
Altså en dårlig aftale for Storbritannien.
Ifølge et dokument delt af blandt andet avisen The Guardian, der angiveligt skulle være den britiske regerings vurdering af aftalen, blev det omvendt konkluderet, at den britiske regering vandt flest sejre i forhandlingerne.
Sådan bliver EU's forhold til Storbritannien efter nytår
Her er hovedtræk fra den foreløbige aftale, som den fremstilles af diplomater, internationale medier og analytikere, da selve aftalen endnu ikke er offentlig:
* Toldfri handel
Der opretholdes en told- og afgiftsfri handel med varer. Der er indgået en aftale om tjenesteydelser på et niveau, som det kendes fra andre EU-handelsaftaler med tredjelande.
Der er fundet et kompromis om regler for oprindelsesland, der er afgørende for, om en vare kan være dækket af den toldfri handel. Der er lavet særregler for blandt andet elbiler.
Desuden er der aftale om kumulation, som er et system, der gør det muligt at sikre toldfrihed eller toldlettelse for produkter bearbejdet eller delvist produceret i et andet land.
* Fair konkurrence
Parterne skal følge aftalte betingelser for statsstøtte.
Briterne kommer ikke til at afstemme sine konkurrenceregler med EU's regler, og der bliver ikke, som EU havde ønsket, krav om forhåndsgodkendelse af statsstøtte af en uafhængig instans.
Men de kan gengælde tiltag, hvis den anden part bryder aftaler, og der kan søges kompensation.
Storbritannien bliver frigjort fra at følge EU-regler for standarder på miljø-, skatte- og arbejdsmarkedsområdet. Der er i stedet fundet et skræddersyet kompromis.
Der er aftalt en politisk erklæring om åbenhed om skat og skatteunddragelse med udgangspunkt i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD.
* Håndhævelse af aftalen
Regler for håndhævelse af aftalen er, som EU ønskede det, blevet en del af selve aftalen.
En tvistbilæggelsesordning skal sikre den fair konkurrence mellem parterne.
Hvis en af parterne ikke lever op til det aftalte, kan det føre til sanktioner. EU-Domstolen får ikke en rolle, som EU havde ønsket, men som for briterne var totalt udelukket.
* Fisk
I en overgangsperioden får EU-lande ret til fortsat at fiske i britisk farvand, men med en reduktion på 25 procent af den nuværende volumen.
Det er meningen, at parterne skal forhandle om eftertiden i denne overgangsperiode.
* Dagligvarer
EU accepterer britiske standarder for dyresundhed og -sikkerhed, som gør at eksport af kød, fisk og dagligvarer kan fortsætte. Men ikke kartofler. Det er skotterne vrede over. Skotske kartofler bruges til chips.
* Voldgift
En tvistbilæggelsesordning skal sikre den fair konkurrence mellem parterne. Hvis en af parterne ikke lever op til det aftalte, kan det føre til sanktioner. EU-Domstolen får ikke en rolle i denne, som EU havde lagt op til.
Kilder: Centre for European Reform, BBC og Guardian.