Der er ikke meget at grine af i dag på Røde Kors asylcenter Sandholm.
Det regner, det er koldt, og en gruppe afviste irakiske asylansøgere er indkaldt til møde i blok 4, hvor de skal informeres om, at Danmark ikke har i sinde at give dem opholdstilladelse.
Men midt mellem pigtrådshegnet, basketbanen og The Health Clinic står fem unge mennesker fra det københavnske band Suna med et folkevognsrugbrød fyldt med musikinstrumenter, som de tripper for at pakke ud på Sandholm og alle landets øvrige asylcentre.
Giver frirum
»Jeg læste om forholdene på asylcentrene og fik det dårligt med, at der kun 20 minutter fra, hvor jeg bor, sidder nogle mennesker i så hård en situation. Det er ikke sjovt at være her, men vores musik kan måske være med til at give dem et lille frirum, hvor de kan blive taget et andet sted hen,« siger Simon Hansen.
»Jeg tror ikke, at vi kan give de her mennesker en kæmpestor oplevelse, men måske bare et lille blaf af noget andet, end det de går rundt i til daglig herude,« siger Sigrun Lura Landmark.
På tirsdag udgiver de deres debutalbum, Konglomerat , der – som navnet antyder – er en underlig blanding af musikgenre.
Musikken samler
Arabisk pop, østeuropæisk folkemusik, nordiske viser og jødisk klesmer.
Musik, der flyder sammen og trækker tråde tilbage til mange af de nationaliteter, som er samlet på centrene.
»Der er sindssygt mange nationaliteter herude, men jeg tror, at vi kan tale sammen gennem musikken. Vores og deres musik er livsglad musik, fyldt med følelser og længsel, som alle mennesker kan være fælles om,« siger Malene Ingeman Madsen.
»Og nu får vi chancen for at kunne give noget tilbage de mennesker, som vi har fået utroligt meget inspiration af gennem musikken,« siger Søren Ko Pendrup.
Simon Hansen mener ligefrem, at musikken kan være med til at lappe lidt på selvtilliden.
»Det er svært at bevare sin stolthed, kultur og tradition som flygtning, men jeg tror at vi kan prikke til en stolthed omkring deres musik. Også hvis vi synger en bulgarsk tekst helt forkert. Det er sjovt og giver dem mulighed for at lære os, hvordan det rigtig skal gøres. Det er en lille integration, at vi kan blive inspireret af hinandens kulturer.
Om ikke andet, så ved de, før de bliver smidt ud af landet, at Danmark er andet end pigtråd og jernlåger,« siger han.