Pressemeddelelse fra Socialdemokratiet, som citerer Mette Frederiksen:
”At iværksætte en rigsretssag er en meget alvorlig beslutning. Det er kun sket fem gange i historien, senest for snart 30 år siden i Tamilsagen. En rigsret er – og det skal det også være – det sidste og mest ultimative redskab i Folketingets parlamentariske kontrol med en regering. Det er derfor en beslutning, der kræver nøje og grundige overvejelser og en beslutning, der bør basere sig på en klar, uafhængig og gennemarbejdet sagsfremstilling og vurdering. Den foreligger nu i form af Instruktionskommissionens delberetning og den efterfølgende vurdering, der foreligger fra de uafhængige advokater, der er blevet bedt om at rådgive Folketinget i sagen.
Den socialdemokratiske folketingsgruppe har på baggrund af de klare juridiske vurderinger valgt at tilslutte sig, at Folketinget indleder en rigsretssag.
Det er samtidig vigtigt for Socialdemokratiet at gøre klart, at en minister både kan og skal sætte den politiske retning, herunder kunne udfordre og sætte spørgsmålstegn ved embedsværkets vurderinger og indstillinger og lade dem afsøge alternativer i arbejdet med politiske løsningsforslag. Dette må dog selvsagt ikke føre til, at en minister – trods flere advarsler – er ansvarlig for, at der iværksættes en klart ulovlig administration.
Dermed er der flertal for at sende Inger Støjberg i rigsretten.
Sagen handler om en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig. Den fandt sted i 2016, da Støjberg var udlændinge- og integrationsminister.
Ellemann: Svært forløb
Venstre har 41 medlemmer af Folketinget, og heraf har nu 32 stemt for og 9 imod en rigsretssag.
Formand Jakob Ellemann-Jensen er blandt dem, der stemmer for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Han kalder blandt andet gruppemødet for "langt og svært".
- Det har været et følelsesladet gruppemøde, og det har været svært. Det her handler om en kollega, en dygtig kollega, en kær kollega, siger Jakob Ellemann.
- Der er voldsomme anklager, der hænger over Inger Støjberg, men også over Venstre. De anklager kommer fra Instrukskommissionen og Folketingets advokater. Jeg havde ønsket, at de kunne gå væk på anden vis end en rigsretssag. Men det kan de ikke. Derfor støtter Venstre en rigsret, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Stor sejr for retssamfundet
Det er en stor sejr for retssamfundet, at et bredt flertal i Folketinget støtter op om, at loven også gælder for ministre, lyder det fra Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.
- Den her sag har været lang tid undervejs, og Enhedslisten har fulgt sagen siden 2016, hvor vi havde Inger Støjberg i flere samråd om sagen og der er formuleret over 200 spørgsmål. Senere har Ombudsmanden kritiseret Inger Støjberg, Instrukskommissionen har vurderet, at Inger Støjberg har brudt loven, og de uvildige advokater, som Enhedslisten anbefalede Folketinget at hyre til at gennemgå kommissionsrapporten mener også, der er grundlag for en rigsret. Nu skal domstolene tage stilling til, om hun kan dømmes ved rigsretten, siger Rosa Lund og fortsætter:
- Jeg er meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget nu kan se, at loven også gælder for ministre. Sagen handler ikke om man er rød eller blå, men om hvilke partier der bakker op om retsstaten. Landets love gælder for alle, og ministre har en særlig forpligtelse til at overholde den. Og jeg synes det er godt, at de partier der dengang holdt hånden under Inger Støjberg nu kan se, at det ikke er var i orden, at hun brød loven.
Overblik:
Her er ifølge Ritzau fem centrale pointer i sagen:
* Var instruksen ulovlig?
Instrukskommissionen har fundet, at instruksen var "klart ulovlig".
Inger Støjberg pressede på for at udsende en pressemeddelelse 10. februar 2016, hvor alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles uden undtagelser.
Det blev fulgt op af et telefonopkald til Udlændingestyrelsen, og tilsammen udgør det den ulovlige instruks ifølge kommissionen.
* Vidste Inger Støjberg, at instruksen var ulovlig?
Kommissionen konkluderer, at Inger Støjberg var vidende og advaret om, at en adskillelse af alle asylpar ville være i strid med loven.
Det er ikke fundet bevist, at Inger Støjberg "direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven".
Det er dog fundet, at ministeren "klart tilkendegav", at hun ville have en ordning uden undtagelser.
* Inger Støjberg løj for Folketinget.
Kommissionen vurderer, at Folketinget i en række tilfælde fik en urigtig eller vildledende beskrivelse af hændelsesforløbet. Det er sket under de stribevis af samråd, hun har været i og flere hundrede skriftlige besvarelser.
Inger Støjberg forsvarer sig med, at det ikke har været med vilje, hvis Folketinget har fået forkerte oplysninger.
Hun henviser til, at svarene også har været gennemgået af embedsmænd.
Kommissionen kritiserer også, at der har været tilbageholdt materiale fra Folketingets Ombudsmand.
* Hvor gamle var parrene?
Støjberg har sagt, at unge piger var i forhold med "meget ældre" mænd. Hun kalder dem fortsat "barnebrude".
23 par blev adskilt, hvor størstedelen var nogenlunde alderssvarende. Men der var også enkelte par, hvor der var større forskel.
De yngste piger var 15 år, mens den ældste mand var 32 år. Den største aldersforskel var på 16 år, hvor parret havde et barn sammen.
Støjberg har selv nævnt et par på 16 år og 50 år, men det viste sig at være en fejlopgørelse og har aldrig eksisteret.
* Støjbergs forsvar blev forkastet.
Inger Støjberg har lagt afgørende vægt på et notat, som hun ellers ikke tidligere havde nævnt i de fire år, som sagen har kørt. Det beskrev kort, at der i helt særlige tilfælde kunne ske undtagelser for adskillelse af asylpar.
En række embedsmænd har dog affejet notatet, og det gjorde kommissionen også.
Det skyldes, at Støjberg godkendte notatet, inden pressemeddelelsen blev sendt ud. Dermed mistede det sin betydning på grund af Støjbergs "meget klare tilkendegivelser" om adskillelse i pressemeddelelsen.