For første gang tager Rigsrevisionen forbehold for, om statsregnskabet er korrekt. Det skyldes, at det gamle Skat ikke har været gode nok til at inddrive gæld til det offentlige, og det kommer efter års kritik.
Statsrevisorerne påtaler det onsdag på baggrund af, at Rigsrevisionen er kommet med en kritisk beretning.
Den sætter spørgsmålstegn ved hele regnskabet for 2017 for Skat, der siden har skiftet navn til Skattestyrelsen.
Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), havde "aldrig drømt om" at stå i en situation, hvor der skulle tages forbehold for statsregnskabet.
- Det er en uheldig udvikling, men det kommer ikke som den helt store overraskelse. For det er nogle forhold, som vi allerede er blevet gjort opmærksom på tidligere, siger han.
Skattestyrelsen har opgjort borgernes og virksomhedernes samlede restancer til Skat til at være 108,6 milliarder kroner.
Men på grund af problemer med det it-system, der skulle inddrive gælden, er Skattestyrelsen formentlig gået glip af mange milliarder kroner af gælden.
Ifølge Statsrevisorerne medfører det "betydelige tab" for det offentlige.
I statsrevisorernes kommentar til Rigsrevisionens rapport står der følgende:
- Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige, som betyder, at skyldnere ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige.
Der er heller ikke styr på resultatlønskontrakter ifølge Statsrevisorernes kritik af statsregnskabet.
I Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen er der udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse.
Det sker, uden at det er tydeligt, at der er blevet belønnet for andre forhold.
Statsrevisorerne afgiver en endelig beretning over statsregnskabet i februar 2019.
Her vil der være risiko for, at statsregnskabet forelægges Folketinget med en bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.
/ritzau/