Bjarne Corydons (S) insisteren på at ændre de statsansattes lønsystem og lærernes arbejdstider har fået de statsansatte til at forberede sig på det værste ved overenskomstforhandlingerne i staten.
I øjeblikket flokkes alle fagforeninger på statens område om at forhandle på én gang. Alle skal være sikre på at have fået selv de mindste korn med, hvis det hele skulle bryde sammen, og ende i Forligsinstitutionen efter hovedforhandlingen 8. februar.
”Det har vi gjort, fordi det er svært at gennemskue, hvor de her forhandlinger fører hen, og hvor meget lærernes arbejdstid kommer til at fylde. Derfor vil vi gå med livrem og seler,” siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og dermed forhandlingsleder for samtlige ansatte i staten.
I stedet for at følge den sædvanlige plan, hvor man først forhandler en fælles aftale om løn og andre hovedkrav, har CFU givet fagforeningerne besked om at gå i gang med deres egne forhandlinger.
40 års enighed slutter
Organisationerne fik beskeden efter nytår, og modparten Finansministeriet, har accepteret at gå i gang før tid. Derfor kører alle forhandlinger nu parallelt.
”Hvis det bryder sammen kunne vi risikerer et scenarie, hvor de enkelte organisationer slet ikke når at forhandle,” siger Flemming Vinther, der ud over at være CFU-formand også er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening
Flemming Vinther understreger, at at selvom der er store uenigheder, så er der en god dialog med statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen.
Han håber på en løsning, begge parter er tilfredse med. ”Men en god dialog ikke er ensbetydende med, at man kan blive enige til sidst".
”Konflikt er ikke et mål, men det kan være et middel. Vi skylder medlemmerne at undersøge alle scenarier. Hvis vi ikke gjorde det, så synes jeg de næste gang skulle vælge en anden til at stå i spidsen,” siger Flemming Vinther.
Finansminister Bjarne Corydon ønsker ikke at udtale sig, så længe forhandlingerne står på.
Hvis han og Flemming Vinther må møde op i forligsinstitutionen for at få hjælp, vil det være slutningen på 40 års enighed. Siden starten af 1970'erne er det altid lykkedes at nå et forlig på det statslige område
Lærernes undervisningstid er det særlige
Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet understreger, at der er en hel del, der gør dette års overenskomstforhandling til noget specielt.
Især at hovedkravet over dem alle fra finansminister Bjarne Corydon ikke er er et fælleskrav, men kun er møntet på de statsansatte lærere, som han vil have til at undervise mere.
”Det er også specielt, at man har reguleringsordningen oppe til forhandling, det sker heller ikke hver dag. Og så har man en arbejdsgiver, der virker insisterende,” siger Mikkel Mailand.
Han mener, at det er langt fra afgjort om at aftalen på statens område ender i forligsinstitutionen, eller bliver landet i enighed.
”Det er nu, der skal markeres hårdt. Vi er stadig relativt tidligt i forhandlingsfasen. Der er naturligt, at man markerer stor utilfredshed, når der samtidig er meget ambitiøse ting på bordet. Det er en del af spillet,” siger Mikkel Mailand.
De store knaster er kravet om, at lærerne på gymnasier, erhvervsskoler og friskoler skal undervise mere.
Finansministeren vil også af med reguleringsordningen, der binder de offentligt ansatte løn sammen med lønudviklingen i det private.
Den automatik vil Bjarne Corydon bytte ud med en sammenhæng mellem lønstigning og produktivitet.
Dertil kommer finansministeriets krav om at ændre pensionsreglerne for tjenestemænd.