Efter i flere måneder at have stået fast tre hovedkrav til en ny overenskomst med de 184.000 statsansatte, bløder finansminister Bjarne Corydon nu op.
Avisen.dk erfarer, at finansministeren vil droppe kravet om, at tjenestemænd i forsvaret og kriminalforsorgen skal gå senere på pension. Det sker forud for et nyt forhandlingsmøde i dag med forhandlerne for de statsansatte.
Dermed forsøger finansministeren at udvise imødekommenhed i et håb om at undgå et sammenbrud, som vil sende staten i forligsinstitutionen for første gang i 40 år.
"Hvis Bjarne Corydon gør det, kan det være udtryk for, at han godt er klar over, at han står med ret hårde krav på hele paletten," siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, til oplysningerne om finansministerens opblødning.
Bjarne Corydon holder da også godt fast i sine to øvrige hovedkrav - at lærere på gymnasier og friskoler skal undervise mere samt at statsansatte ikke automatisk skal lønreguleres i takt med de privatansatte.
Forhandler i dag
Finansministeren havde ellers stillet krav om, at de 10.000 tjenestemænd i forsvaret og kriminalforsorgen allerede 1. januar næste år skulle havde ændret deres pensionsalder og regler for hvor meget, de fik udbetalt af deres tjenestemandspension.
Men det krav kommer ifølge Avisen.dk's oplysninger ikke på bordet, når forhandlingsmødet begynder i eftermiddag. Mødet er det sidste før den afsluttende hovedforhandling, der enten ender med en ny overenskomst eller i forligsinstitutionen.
Finansministeren har ellers indtil nu stået stejlt på sine krav. Så stejlt, at Flemming Vinther, CFU formand og forhandlingsleder for de statsansatte, efter nytår gav de enkelte fagforeninger besked på at gå i gang med at forhandle for sig selv. Så de var sikre på at få noget hjem, inden hovedforhandlingerne muligvis brød sammen.
Helt uspiseligt krav
Kravet til de statsansatte tjenestemænd ville betyde, at officerer og fængselsbetjente, der lige nu gik rundt og regnede med at gå på pension næste år, pludselig skulle vente op til to år mere.
Allerede ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2011, var ændringen af forsvarets og kriminalforsorgens tidligere pensionsalder et voldsomt stridspunkt, der forsinkede forhandlingerne. Kompromiset blev blandt andet, at de fik lov at vente til 2019 med at ændre det.
Den ventetid ville Bjarne Cordydon afskaffe. Et krav, der var helt uspiseligt for de 10.000 tjenestemænd i forsvaret og kriminalforsorgen.
Hvis man er tæt på sin pensionsalder og har gået og set frem til, at man skal gå på pension på et bestemt tidspunkt, så kan man ikke pludselig rykke det flere år væk,” var kommentaren fra Flemming Vinther, der udover at være hovedforhandler også er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening
Mikkel Mailand, er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet og følger de offentlige overenskomstforhandlinger tæt. Han vurderer, at hvis Bjarne Corydon dropper kravet til forsvaret og fængselsbetjentene, så er det et udtryk for, at kravet simpelthen var for meget for for tjenestemændene.
”De kan have sagt, at de har leveret og ændret deres tilbagetrækningsalder ved sidste overenskomstforhandling, og nu må det stoppe. Det er jo ting, der er attraktive og gør ondt at opgive for de ansatte,” siger Mikkel Mailand.
Der er stadig to store kameler at sluge
Men selvom der så kun står to ud af tre kameler tilbage i overenskomstforhandlingerne, betyder det langt fra, at de statsansatte vil sluge dem.
Det drejer sig om at afskaffe reguleringsordningen, der knytter de offentligt ansattes løn sammen med udviklingen for de ansatte i det private. Finansministeren har også som noget usædvanligt stillet som et hovedkrav til hele gruppen, at de 34.000 statsansatte lærere på blandt andet gymnasier, erhvervsskoler og friskoler underviser mere.
”Nu må vi se, om finansministeren står fast på dem begge. Tilbagetrækningsalderen var et mindre krav i forhold til de to øvrige, som han alligevel ikke havde kunnet prale med helt så meget med, hvis han havde fået igennem. Lærernes undervisningstid har han selv meldt klart ud er første prioritet,” siger Mikkel Mailand.
Finansministerens krav
Kravet til de tjenestemandsansatte i forsvaret er, at de rykker deres pligtige afgangsalder fra 60 til 62 år fra 1. januar 2014 og ikke i 2019, som det blev aftalt ved sidste overenskomst for to år siden.
De uniformerede fængselsbetjente skal helt opgive deres tidligere pensionsalder på 63 år i 2014 i stedet for 2019.
Målet var at få flere på arbejdsmarkedet og få ændret aftalen, så den stemte overens med forhøjelsen af efterlønsalderen, som blev ændret til 1. januar 2014 med Tilbagetrækningsreformen.
Se kravene til de statsansatte her