Kærlighed på film
Instr.: Ole Bornedal

Af Simon Vöge Hansen siha@avisen.dk 

Ole Bornedal åbner i sit nye værk Kærlighed på film en dør på klem for alle, der føler sig uhjælpeligt fastlåst i et HTH-køkken, pasningsgaranti og specialdesignede dækservietter. Men er det i virkeligheden lykken at undslippe det grå monster, vi kalder hverdagen? Og måske endnu vigtigere stiller Bornedal spørgsmålet til en million kroner: Hvilke konsekvenser har flugten?

I Kærlighed på film går drømmeren Jonas (mesterligt leveret af Anders W, Berthelsen) rundt og venter på noget, der kan frelse ham fra hverdagen sammen med konen (Charlotte Fich) hans to børn og den kønsløse nybyggerlejlighed i Ørestaden. Den gyldne chance for selvrealisering kommer, da Jonas uforvarende er skyld i et alvorligt trafikuheld.

Den samvittighedsfulde Jonas opsøger trafikofret på hospitalet, der viser sig at være en smuk kvinde (svenskeren Rebecka Hemse er et fund) med en yderst velhavende familiebaggrund. Familien tror, Jonas er datteren Julias mystiske kæreste, og da Julia har fået hukommelsestab, er der lagt i kakkelovnen til et forvekslingsdrama af de helt store.

Men Kærlighed på film ville ikke være en Bornedal-film uden et tvist. Julias mystiske og psykopatiske kæreste Sebastian (diabolsk spillet af Nikolaj Lie Kaas) spøger nemlig i baggrunden.

Kærlighed på film er en smukt orkestreret thriller, hvor Bornedal langt hen ad vejen lykkes med sit opgør med det danske hverdagsdrama. Her er der store følelser på spil. Filmmanuskriptet har et par løse ender, men det bærer man gladeligt over med, så længe Bornedal viser os, hvordan vores liv kunne have set ud.