Da Nana Højlund Skjødt valgte at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, drømte hun ikke om, at hendes arbejdsliv ville blive så presset. Nana Højlund Skjødt mangler tid. Hver eneste dag. Tid til at tage sig af beboerne på plejehjemmet Ringparken i den midtjyske kommune Syddjurs.
- Det gør virkelig ondt, når en borger siger: ’Undskyld, jeg er til besvær,’ siger Nana Højlund Skjødt, der blev færdig med sin uddannelse i 2015.
Det hører med til hverdagen på plejehjemmet, at de 20 beboere må vente på hjælp, fordi der er andre foran i køen. For nylig sagde en ældre kvinde, der havde ventet længe på at blive hjulpet på toilettet, at nu var hun ’nødt til at flytte’ for ikke at være til besvær. Det piner Nana Højlund Skjødt, at beboere oplever hverdagen på den måde.
- Det handler om ressourcer. Der er skåret helt ind til benet. Lederen kan ikke bare rykke rundt på brikkerne, siger Nana Højlund Skjødt.
Savner anerkendelse
Ud over flere hænder savner hun anerkendelse for den indsats, hun og kollegerne leverer på plejehjemmet. Og det er Nana Højlund Skjødt ikke alene om, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget blandt offentligt ansatte.
I undersøgelsen er det især det brede samfunds påskønnelse, det kniber med. I undersøgelsen erklærer 68 procent, at de ’i ringe grad’ eller ’slet ikke’ oplever, at offentligt ansattes indsats på jobbet bliver anerkendt eller påskønnet. 31 procent har dog et anderledes positivt indtryk og erklærer, at de oplever, at offentligt ansatte bliver værdsat.
- I virkeligheden er det vildt, at 31 procent af de offentligt ansatte oplever, at det arbejde, de udfører, bliver anerkendt. Det er højt sat. I hvert faldt på min arbejdsplads, hvor jeg ikke synes, at vi mærker omgivelsernes anerkendelse, bemærker Nana Højlund Skjødt.
Når det gælder de offentligt ansattes egen specifikke indsats på jobbet, er der ifølge undersøgelsen flere, som får et skulderklap. Et flertal på 75 procent svarer således, at de mærker ledelsens anerkendelse ’i høj grad’ eller ’i nogen grad.’
- Min leder ved godt, vi er pressede. Hun anerkender det og vores arbejde, og hun er også selv presset og forsøger at løse et puslespil hver dag, siger Nana Højlund Skjødt.
Begræns tid ved computer
Ifølge undersøgelsen mener blot 17 procent af de offentligt ansatte, at politikerne forstår deres arbejdsvilkår. For Nana Højlund Skjødt er dokumentationskravene, som politikere jævnligt ønsker at gøre op med, et eksempel på manglende kendskab til hverdagen på et plejehjem.
Det er frustrerende at sidde ved computeren, mens plejehjemmets beboere savner personales varme hænder, synes hun. Men løsningen er ikke bare at afskaffe det omdiskuterede bureaukrati, pointerer hun:
- Vi prøver at begrænse tiden ved computeren mest muligt, men det er nødvendigt at dokumentere det arbejde, vi udfører. Har min mor fået vasket hår med denne shampoo, og har I brugt denne creme, spørger de pårørende, og så skal vi kunne svare. Hvis de pårørende ikke er tilfredse, får vi mere kontrol og flere krav om dokumentation, siger Nana Højlund Skjødt.
Det, hun glæder sig allermest over, i løbet af en arbejdsdag, er de øjeblikke, hvor der trods travlhed er tid til at se beboerne i øjnene.
- Jeg er begyndt at hækle karklude og har hækletøjet med i lommen. Det er ikke, fordi der er tid til at hækle, men når jeg er hos en beboer, som interesserer sig for håndarbejde, og vi lige har fem minutter, tager jeg hækletøjet frem, og så snakker vi om det. Glæden kommer i de små stunder sammen med beboerne, siger Nana Højlund Skjødt.
Epinions undersøgelse er udført for de fem fagforbund BUPL, FOA, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal, der står bag kampagnen Virkelighedens Velfærd. 819 offentligt ansatte er blevet spurgt.