70 sager på skrivebordet.

Det var hverdag for socialrådgiver Ditte Brøndum i Gladsaxe Kommunes familieafdeling for få år siden.

Bunken med sager om familiers problemfyldte hverdag var så stor og krævende, at hun hver dag var bekymret for, om hun havde glemt et barn, når hun forlod skrivebordet.

- Det var dengang, debatten handlede om, at den enkelte socialrådgiver burde stilles til ansvar, hvis noget gik galt. Der havde jo været de grimme sager om misbrug af børn i Tønder og Brønderslev nogle år forinden. Jeg havde ondt i maven hver dag, når jeg gik fra arbejde, husker Ditte Brøndum.

I dag ser hendes arbejdsdag anderledes ud. Sagsbunken på skrivebordet er halveret. Ditte Brøndum har fået mere tid til den enkelte sag og dermed til den enkelte familie. Det er muligt, fordi Gladsaxe kommune har valgt at investere flere penge i arbejdet med de vanskelige familiesager. Flere sagsbehandlere er kommet til.

Læs også:

Kendt whistleblower vil til tops i fagforbund

- I dag har jeg tid til at tage telefonen, når en bekymret borger ringer, siger Ditte Brøndum.

Bedre løsninger

De nye arbejdsvilkår er både nøglen til bedre løsninger for familierne og til større tilfredshed blandt sagsbehandlerne, mener hun. Med færre sager på skrivebordet er der mere tid til at følge op på underretninger om børn, der mistrives, og til at finde holdbare løsninger til gavn for hele familien.

Ditte Brøndum oplever politikernes investerings-vilje som et udtryk for, at de påskønner hendes arbejde.

- Lydhørheden over for, hvad det er for udfordringer, vi sidder med i det daglige, er blevet større. Nu kan politikerne se, at det giver bedre resultater, hvis de investerer i børne- og familieområdet. Den vej vælger flere og flere kommuner at gå, siger Ditte Brøndum.

Læs også:

Socialrådgiveren Miamaja: Jeg bliver kaldt nynazist og det gør min arbejdsglæde mindre

Hun tilføjer, at der samtidig er kommet øgede krav om registrering og dokumentation af sagsbehandlingen. Det er både godt og skidt, synes hun.

- Oven på de meget omtalte børnesager fik vi nyt it-system, hvor vi skal registrere en masse, så vi ikke overser en underretning. Noget har været meget fornuftigt, fordi vi tidligere ikke var systematiske nok, men det er også, som om den øgede systematik overtager vores arbejde. Det oplever jeg som et udtryk for mistillid, siger Ditte Brøndum, der ser frem til, at den del af hendes arbejde bliver afbureaukratiseret.

Gøre noget for andre

I en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion er det et mindretal på 31 procent af de ansatte i staten, kommuner og regioner, der oplever at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet i den brede offentlighed. Blot 17 procent oplever, at politikerne har forståelse for deres arbejdsvilkår.

Læs også:

Socialrådgiver efter boom i underretninger: De er for upræcise

Ditte Brøndum kender frustrationerne fra tidligere, hvor der for eksempel var langt mellem roserne til socialrådgiveres indsats i medierne. Det billede er under forandring nu, erklærer hun.

- Det er ikke for sjov, når man siger, at man er socialrådgiver, fordi man gerne vil gøre noget for andre mennesker. Men når man sidder og ikke kan gøre den indsats, som man lærte, da man var under uddannelse, fordi sagsbunken er alt for stor, så føler man sig ikke påskønnet. I dag oplever jeg en forandring, og der bliver sagt positive ting om vores arbejde, siger hun.

Epinions undersøgelse er udført for de fem fagforbund BUPL, FOA, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal, der står bag kampagnen Virkelighedens Velfærd. 819 offentligt ansatte er blevet spurgt.