SOSU-Frederik: "De ældre kvinder har da spurgt, om de må tage mig på røven"

Siden han fik meget hjælp til dansk og matematik i folkeskolen, har Frederik Kaufmann vidst, at han skulle bruge sit liv på at hjælpe andre. Han har aldrig drømt om at være fodboldstjerne, som de andre drenge i folkeskolen gjorde.
Foto: Privatfoto

- De ældre kvinder har da spurgt, om de må tage mig på røven. Og så har jeg måtte sige pænt nej tak. Men det er da altid hyggeligt at få af vide, at man er en flot fyr. Uanset om de er 80 eller 20. 

Sådan kan det opleves fra et mandligt 1,95 meter højt perspektiv, når man er SOSU-assistent og på besøg hos Fru Jensen. Det har 22-årige Frederik Kaufmann fra Aarslev på Fyn nemlig prøvet et par gange som nyuddannet SOSU-assistent.

På grund af sin levevej er han vant til at være ene hane i hønsegården, som mand i et kvindefag. 

- Det intime og følelsesmæssige i jobbet kan vel sommetider være svært for mænd, siger man jo. Jeg har vænnet mig til det, og jeg har selv arbejdet med at få den følelsesmæssige side frem. Jeg tror, det er en moderne mand, der kan vise sine følelser og bløde værdier, siger Frederik Kaufmann. 

Mænd i såkaldte kvindefag eller kvinder i såkaldte mandefag er erhvervsuddannelserne særligt præget af. På mere end halvdelen af alle uddannelserne udgør det ene køn mere end 80 procent, skriver Avisen.dk torsdag.

Torsdag debatterede Frederik Kaufmann dét at være mand i et kvindefag til Ungdommens Folkemøde i København sammen med andre unge.

Det kan være for intimt og grænseoverskridende for en kvinde, hvis en mand skal give pleje til nedre hygiejne.

Men udover et fåtal af eksempler, så oplever Frederik Kaufmann ikke de store udfordringer ved at være mandlig SOSU.

Tværtimod.

Han tror faktisk, at mænd ville kunne give faget et nyt liv. 

- Jeg er måske lidt mere rolig og tager tingene, som de kommer. Og så kan jeg jo godt lide at lave sjov med de gamle - humoren er vigtig, siger han. 

Ikke en fodboldstjerne

Frederik Kaufmann havde hverken en drengedrøm om at blive professionel fodboldspiller eller politibetjent. Hans første tanke var derimod at blive dagplejemor. Lettere utraditionel har han altid været, fortæller han. 

- Da jeg var lille, tænkte jeg, nu skal jeg prøve at spille fodbold, fordi alle drengene spillede fodbold. Det gjorde jeg i en uge, og så gad jeg ikke det mere. Det der med at blive fodboldstjerne, det var ikke lige mig, siger han. 

Regne brøker og skrive lange litterære artikler om Karen Blixen blev aldrig Frederik Kaufmanns yndlingsbeskæftigelse i folkeskolen. Men med al den hjælp han fik fra lærerne, inspirerede det ham til, at han selv skulle bruge sit liv på at hjælpe andre mennesker.  

 - Jeg synes, det var fedt, at nogle gad at hjælpe mig. Så jeg ville også hjælpe lidt igen. Pædagog var egentlig det, der faldt mig først ind, men så valgte jeg håndværksvejen i form af SOSU.

Efter folkeskolen begyndte han derfor på grundforløbet, så social- og sundhedshjælper uddannelsen, dernæst en social- og sundhedsassistent uddannelse på SOSU-skolen i Svendborg. 

I midt juli kunne han kalde sig færdiguddannet og starte i job i Aarslev Rehabiliteringsgruppe.

Det er jo ikke et mandefag

I 2016 begyndte 11.677 personer på SOSU-uddannelserne, viser tal fra Undervisningsministeriet. 11 procent af dem var mænd.

I Frederik Kaufmanns klasse var de 4 mænd ud af 30 elever.

Det kunne give anledning til nogle fordomme, såsom "hvad laver du som SOSU? Det er jo ikke et mandefag". Og den har Frederik Kaufmann da også lagt øre til. 

- Det kan jeg jo egentlig godt give dem ret i, det er jo ikke et mandefag. Men jeg plejer at svare, at jeg godt kan lide at yde omsorg, fortæller han. 

Frederiks mormor har arbejdet med fysisk handicappede, hvilket har gjort, at hans mor har en forståelse for faget, mens hans far var mere fordomsfuld i starten. Men det var mest på grund af arbejdsforholdene.

- Det burde ikke være et problem at arbejde 37 timer, når man er en ung mand i min alder, har min far flere gange pointeret. Jeg har prøvet at forklare ham, at man godt kan komme tæt på de 37 timer, hvis man tager ekstra timer, men at det stort set er umuligt at blive ansat på fuldtid. Det har han ikke altid ville indse, siger han. 

Hvis man ansættes som social- og sundhedsassistent i en kommune er det typisk på en 28- eller 30-timers kontrakt. Det giver kommunerne mulighed for lettere, at få folk til at tage et par ekstra timer, for eksempel i tilfælde af sygdom, fortæller Frederik Kaufmann.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.