1.099 kroner er tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt. Og så er børnepengene endda taget med i regnestykket. Det er virkeligheden for 41-årige Heidi Thinggaard, der bor i Esbjerg med tre hjemmeboende børn.
Hun er i gang med en uddannelse som social- og sundhedsassistent, men selv om hun for længst har rundet 25 år, kan hun ikke få en voksenelevløn. Før skat er elevlønnen 10.933 kroner hver måned, mens voksenelevlønnen ligger i et leje mellem 18.877 og 19.856 kroner om måneden.
- Jeg synes, det er bunduretfærdigt. Vi bliver udnyttet, og det synes jeg ikke, de kan være bekendt. Politikerne bliver nødt til at gøre noget ved det, siger Heidi Thinggaard til Avisen.dk.
Allerede efter 14 dage som elev indgik Heidi Thinggaard i normeringen og fik det fulde ansvar for tre borgere. Hun mener, at det tangerer til 'slaveri', når voksne mennesker med familie og børn skal arbejde på samme elevløn som eksempelvis en 19-årig.
- Ligeså snart vi er over 25, bliver vi diskrimineret. Vi får den lave elevløn, fordi vi bliver rådgivet dårligt fra skolen, men vi betaler stadig højt fagforeningskontingent, siger hun.
Heidi Thinggaard har fem børn. Den ene er en multihandicappet søn på 21, der bor på en døgninstitution, og hendes 18-årige datter er lige flyttet hjemmefra. Hun er enlig mor, og de tre sidste bor fortsat hjemme - en dreng på fire og to piger på 10 og 12.
Ikke dækket af overenskomsten
Det kræver, at man har haft et års relevant erhvervserfaring inden for de seneste fire år, hvis man skal have voksenelevlønnen. Men det har Heidi Thinggaard ikke.
Hun startede på social- og sundhedsassistentuddannelsen i oktober 2016 - forinden havde hun lige afsluttet en uddannelse som kontorassistent.
- Det er min tredje uddannelse. Jeg blev tvunget til at tage en ny, fordi jeg ikke kunne få et job. Jeg har ikke lyst til bare at sætte mig ned i sofaen og sige, at det er synd for mig og så få kontanthjælp, siger Heidi Thinggaard.
Netop kontorassistentuddannelsen er en hindring for, at hun kan få voksenelevløn. For selvom hun ikke opfylder kravene til voksenelevlønnen fra FOA's overenskomst, er det faktisk muligt for arbejdsgiveren at give eleven den højere sats alligevel. I så fald ville arbejdsgiveren modtage et tilskud på 40 kroner i timen fra kommunen.
Men da Heidi Thinggaard er over 30 år, og allerede har en erhvervsuddannelse, skulle hun have været ledig i 9 måneder, for at arbejdsgiveren ville kunne få et tilskud.
- Jeg har snakket med Billund Kommune (hvor hun arbejder red.), med regionen, og jobcentret har været hele vejen rundt for at finde et hul, hvor jeg kan blive suppleret op. Jeg har også haft kontakt med FOA, uddyber Heidi Thinggaard, der har savnet mere vejledning fra sit uddannelsessted, inden hun startede.
'Det er ikke sjovt'
Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at hun prøver at tage en uddannelse, men skal sættes i en økonomisk situation, der gør det vanskeligt for hende at tro, at hun kan gøre uddannelsen færdig. For først i maj 2020 er hun færdiguddannet og indtil da, vil hun ikke have meget mere udbetalt, end hun har i dag.
- Man kører sur i det. Det er ikke sjovt. Jeg kører fra Esbjerg til Grindsted hver dag, og jeg får under 7.000 for en 37 timers arbejdsuge. Det kunne være dejligt at blive suppleret op. Hvis jeg er heldig, har jeg 2.000 om måneden til alt. Mad, tøj, fødselsdage, benzin osv. Det er ikke værdigt, for jeg prøver at få et arbejde og et liv, siger hun.
Sosu-uddannelsen knokler med at få flere elever til. Fra 2015 til 2016 faldt antallet af elever over 25 år fra 9.920 til 6.920, viser tal fra Danmarks Statistik.
Elsker at arbejde
Heidi Thinggaard har tidligere været på sygedagpenge og vil for alt i verdenen ikke ende i systemet igen, siger hun. Og selvom det efter hendes vurdering ville give hende flere penge mellem hænderne at droppe ud og komme kontanthjælp, er det ikke noget, hun ønsker.
- Jeg elsker at arbejde, men jeg har også valgt denne her uddannelse, fordi jeg gerne ville kunne få et job. Jeg kunne have valgt bare at blive hjemme, men hvorfor skulle jeg det? Jeg vil faktisk gerne arbejde, siger hun.
Den lave indkomst på elevlønnen gør det svært for hende at få hverdagen til at løbe rundt.
- Det betyder, at jeg knap nok kan betale min husleje. Jeg har underskud på min budgetkonto, og den difference dækker jeg, når jeg hver tredje måned får børnepenge fra staten.
Indtægter
Deler Heidi Thinggaard de børnepenge, hun hver tredje modtager fra staten, ud har hun hver måned:
11.733 kroner
Udgifter
Forsikringer - 250 kroner
Husleje efter boligstøtte - 6216 kroner
FOA/A-Kasse - 480 kroner
Internet/TV/Mobil - 1300 kroner
Licens - 210,58 kroner
SFO - børnehave - 350 kroner
Benzin - 1600 kroner
Vægtafgift - 147.50 kroner
Sygeforsikring - 118,33 kroner
Balance
Indtægter - 11.733
Udgifter - 10.672,41
Samlet - 1.099 kroner
Heidi Thinggaard har lige over tusind kroner hver måned til mad, tøj, tandlæge, gaver osv., når de faste udgifter er betalt.
Hun kan trække køreturen fra Esbjerg til Grindsted fra i Skat.
UDVID
Lever af skraldemad
Foruden problemer med at betale de faste udgifter, giver den hårdt spændte økonomi også udfordringer på andre områder.
- Jeg har ikke råd til at gå til tandlæge med min tandpine. Går bilen i stykker, har jeg ikke råd til at få den lavet. I dag har jeg taget Ipren og Panodil hele dagen på grund af min tandpine, siger Heidi Thinggaard og fortæller, at hun forsøger at spare, hvor hun kan:
- Jeg er også med i en hjælpegruppe med 'skraldemad', og når mine børn ikke er hos mig, lever jeg af rugbrød eller ingenting.
Hvad, ville det betyde for dig og din økonomi, hvis du kunne få en voksenelevløn?
- Jeg vil kunne leve et værdigt liv, betale mine udgifter og give mine børn fødselsdagsgaver med i klassen. Jeg har ikke råd til at give gaver, have æbleskiver med osv. Det er pinligt at skulle sige, at man ikke har råd.
Hun møder dog forståelse blandt de andre forældre for, at hendes situation gør det svært at finde penge til alle de ting, der kræves af at have et barn i skole.
- De er meget forstående, når jeg siger, at jeg er under uddannelse og ikke har råd. Det forstår de godt, men det er jo ikke rart at skulle sidde og sige, at man ikke engang har råd til kage, siger Heidi Thinggaard.