"Home".
Det kunne lyde som en dansk kæde af boligpushere, men faktisk er der tale om Sonys bud på en såkaldt virtuel verden. Home er medie- og elektronikgigantens nye satsning, der skal gøre det muligt for brugere af den kommende spilkonsol Playstation 3 at mødes, chatte og dele filer med venner i et tredimensionelt univers.
Konceptet er allerede kendt fra netverdenen Second Life , som på rekordtid er blevet en enorm succes.
Når man oprette såkaldte avatars - onlineversioner af sig selv - i Home, kan man købe møbler og tøj og indrette sit eget hjem. Sony forventer også, at forlag og detailbutikker vil melde sig.
Home adskilder sig dermed ikke fra Second Life, hvilket heller ikke har været Sonys mening. Ideen er først og fremmest at lære af succesen fra pc og Mac s brug af internettets nye interaktive tjenester, det såkaldte web 2.0, oplyser Sony-chef Phil Harrison ifølge BBC News.
Sonys kommende spilkonsol bliver lanceret i Danmark 23. marts.
Prisen bliver ca. 5.500 kroner.