Det bliver malet på kinden, når der er landskamp. Og sat i lagkagen, når der er fødselsdagsfest.

Men derudover har Danmarks ungdom ikke noget særligt forhold til det rødhvide danske flag.

»For mig betød Dannebrog jo ikke meget mere end et stykke stof, da jeg begyndte som værnepligtig,« husker 20-årige Dan Lysholt om sin første tid i Den Kongelige Livgarde.

Hans forhold til flaget er imidlertid ikke et særsyn blandt nutidens unge. Det mærker man i forsvaret, hvor Dannebrog slet ikke indgyder samme respekt på de nye rekrutter, som det gjorde på deres forgængere i trøjen.

»Nutidens unge har ganske enkelt et andet forhold til det danske flag end de ældre generationer. De nye soldater behandler ikke flaget med samme respekt som de ældre, og de tillægger ikke flaget samme værdi og betydning som folk, der har været i hæren i længere tid,« fortæller chefsergent Ole Müller, der har været 39 år i det danske forsvar.

På Forsvarsakademiet, hvor forsvarets bedste hjerner er samlet, blev spørgsmålet for nylig ivrigt diskuteret under en kursusrække for befalingsmænd fra både søværnet, luftvåbnet og hæren.

Alle steder oplever man nemlig den samme tendens: Man kan måske godt beordre de unge til at gøre honnør, når flaget bliver hejst. Men de føler ikke nødvendigvis hverken stolthed, engagement eller tryghed, mens Dannebrog går til tops.

»De unge vifter med det, når Danmark vinder en fodboldkamp, eller nogen har fødselsdag. Men derudover føler de ikke noget bestemt, når de ser et rødhvidt flag,« fortæller Flemming Skov Ansdal, der er seniorsergent ved Flyvevåbnets Officersskole og deltager ved kurset. »De unge udviser en ligegyldighed over for flaget. De kan beordres til at respektere det, men de gør det ikke med hjertet,« siger han.

Vigtigt for udsendte

Det er nu ikke af nationalpatriotiske årsager, at forsvaret ønsker at holde respekten for Dannebrog i live. Der er faktisk masser af gode grunde til, at man kæmper for at opretholde en særlig aura omkring flaget. Især på internationale missioner er det nemlig alfa og omega for de danske jens er at have meningsfyldte samlingspunkter. Og her er Dannebrog oplagt.

»For udsendte soldater betyder det enormt meget at have nogle symboler, de kan samles om. Det skaber tryghed og fællesskab - ganske som når man som turist i fjerne egne af verden møder nogle landsmænd og pludselig føler, at man kender dem personligt,« siger Flemming Skov Ansdal.

Chefsergent Ole Müller er netop vendt hjem efter et halvt år i Afghanistan. Og blandt de danske udsendte i Helmand-provinsen værner man i dybeste alvor om Dannebrog, fortæller han.

»Hver morgen og aften gør man honnør for flaget, man binder Dannebrog om bilernes antenner, og man maler hærens våbenskjold med Dannebrog på siden af bilerne. Og hvis nogle af de nye soldater glemmer at tage huen af, når flaget bliver hejst, eller kommer til at tabe flaget på jorden, får de med det samme klar besked fra de øvrige om, at det er helt uacceptabelt. De unge bliver lynhurtigt sat på plads, hvis de ikke respekterer flaget,« fortæller Ole Müller.

»Flaget er med til at minde os om de ting, Danmark står for. Alt er måske ikke lutter lagkage ved det danske samfund, men der er meget, vi kan være stolte af. Vores demokratiske system for eksempel,« siger Ole Müller.

Flag giver korpsånd

Lars Ulslev var som major leder af den danske styrke, der i sensommeren 2006 forsvarede den afghanske by Musa Qala mod talebankrigerne i nogle af de værste kampe, danske styrker har været i nogensinde. Og han var meget bevidst om at skærpe soldaternes respekt for det danske flag under de krævende kampe.

»På sådanne missioner er det utroligt vigtigt at arbejde med korpsånden for at bevare troen og optimismen blandt soldaterne. Og her er flaget en meget vigtig faktor. Især for de yngre soldater giver det stolthed og vilje, hvis man skaber en højtidelig stemning omkring flaget. Det kan være en konstant reminder om de værdier, de som danske soldater kæmper for,« fortæller han.

Og midlerne er ofte enkle:

»Det handler om de små ting - såsom at hejse flaget hver morgen, mens man gør honnør, sørge for, at det ikke rører jorden og omtale det med respekt,« fortæller han.

Den 20-årige værnepligtige i Den Kongelige Livgarde Dan Lysholt undrede sig, da han selv første gang mødte hærens højtidelige stemning omkring Dannebrog.

»Da jeg begyndte som værnepligtig for syv måneder siden, var flaget for mig ikke meget andet end et stykke stof, som jo bare repræsenterede Danmark som land. Men sådan har jeg det bestemt ikke i dag. I dag er flaget for mig ensbetydende med en lang række vigtige ting - såsom det sammenhold, vi har i Livgarden, det danske styre og det danske kongehus,« siger han.

Nye metoder

Forsvarsakademiet afholder løbende kurser i pædagogik for befalingsmænd og officerer for at omstille Forsvaret, så organisationen i højere grad kan tiltrække nutidens unge. Og her er en af udfordringerne, hvordan man skaber oprigtig og ærlig respekt for Dannebrog blandt de unge - vel at mærke uden at man beordrer dem til det, fortæller Flemming Skov Ansdal fra Flyvevåbnets Officersskole.

»Det kan officerer og befalingsmænd blandt andet gøre ved løbende at lade de unge mennesker forholde sig til flaget og diskutere dets betydning og spørge ind til deres opfattelser af det. Kort sagt: lade de unge selv udvikle en dybere mening med Dannebrog. Man kan også sørge for at undervise de unge i flagets historie og betydning gennem tiden og derved skabe en stolthed omkring det,« fortæller han og fortsætter:

»Det er ikke længere nok med kæft, trit og retning, hvis man vil vinde de unge.«