Først tog de ’frihed’, så fandt de på deres egen version af ’lighed’, og nu ser det ud som om, at de også har fundet sig til rette med noget så ræverødt som ’solidaritet’. Det er kampen om ordene, der er tale om, og det er den borgerlige regering, der bedriver sprogimperialisme og på ny er på strandhugst i venstrefløjens terminologi.
22 gange i åbningstale
Frihed var et af de tre nøgleord i den revolutionære parole fra den franske revolution. I dag kan den amerikanske præsident, George W. Bush, stort set ikke holde en tale uden at bruge begrebet. Og herhjemme brugte statsministeren ordet ikke mindre end 22 gange i sin seneste åbningstale i Folketinget.
Lighed var tidligere noget, arbejderne drømte om, men den borgerlige regering har omformuleret det og går til kamp for ’lige muligheder for alle’. I sin nytårstale citerede statsministeren fra arbejdersangen Danmark for folket . Og for at det ikke skal være løgn, taler den nye konservative skatteordfører Jakob Aksel Nielsen nu om solidaritet! Han er betænkelig ved, at solidariteten er på retur, og han beklager, at den manglende solidaritet især går ud over samfundets svageste, som eksempelvis psykisk syge, narkomaner og hjemløse.
Ikke tilfældigt
Det er interessant og langt fra tilfældigt, at de konservative nu tager endnu en af venstrefløjens yndlingsudtryk i deres mund. Regeringen har brug for en mere rød profil – ikke mindst efter de seneste måneders velfærdsdebat.
Nu har befolkningen atter mere tiltro til venstrefløjen, når det handler om, hvem der er de bedste til at garantere en ordentlig velfærd og mindske den sociale ulighed. Som for det sidstes vedkommende er øget under den nuværende regering.
Og efter Charlotte Dyremoses tid som skatteordfører har de konservative heftigt brug for at markere, at de kan tænke i andet end skattelettelser for de højestlønnede.
Farligt for oppositionen
Strategien med at ’overtage’ nogle af venstrefløjens egne begreber er dobbelt farlig for oppositionen.
Først og fremmest fordi den mister sit patent på begrebet og risikerer at skulle til at mundhugges med de borgerlige om, hvem der er mest solidarisk. Men hvad værre er: Ved at bruge ordet aktivt får de borgerlige nu en oplagt mulighed for at redefinere, hvad solidaritet betyder. For solidaritet er naturligvis ikke det samme i de konservatives optik, som hos eksempelvis LO-fagbevægelsen. De konservative vil have mere personligt ansvar og skabe mere plads for civilsamfundet. Det lugter af gode intentioner, men også af amerikanske tilstande, hvor kirkelige organisationer og andre frivillige aktører har ansvaret for mange af de opgaver, der i Danmark traditionelt varetages af den offentlige sektor. Og det signalerer en solidaritet, der er noget mere baseret på almisser og nødhjælp på et ringere niveau, end vi normalt kender til.
LO og store dele af venstrefløjen har i de seneste år gået stille med dørene med ordet solidaritet. Det synes at signalere beton.
Men det kan vise sig at blive dyre lærepenge. For ord er magt, og nu ser det ud til, at andre har fået øjnene op for værdien af at vende op og ned på begrebet og bruge det til egen fordel.