Tobias skal vælge mellem Rikke og Sandra. Han vælger Sandra, hvilket måske kan komme som en mindre overraskelse, da han prøvede at kysse Rikke i sidste uge. Og så igen, sådan er mænd jo bare. Nogle svin.
Velkommen til sidste afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, hvor vi så nu har fået parret alle krager med en mage. De resterende 40 minutter skal bl.a. bruges til at sende dem på en rigtig date, med overnatning og det hele. I ved, så vi kan prøve at få dem til at knalde.
Tobias inviterer Sandra ind i en skov. Eller, det vil sige, tilrettelæggerne har fået ham til at invitere Sandra ind i en skov. De skal se det bøgetræ, som Adam Oehlenschläger sad ved, da han skrev teksten til ”Der er et yndigt land”. Eller, sådan tror jeg i hvert fald, det hænger sammen. Jeg gad ikke slå det op. Det har Tobias til gengæld gjort, hævder han, men han har nu alligevel svært ved at skjule, at besøget ikke er hans egen idé, og at han måske i virkeligheden ikke er så vild med hverken bøgetræer eller digtere.
– Der er kraftedeme mange grene, der står ud til højre og venstre, udbryder han, da han ser træet.
Bagefter forsøger han at afsynge nationalsangen, men kan kun de første to linjer. Og den første tæller ikke med, for den står jo ligesom i titlen.
– Jeg håber, jeg får mulighed for at kysse hende, men vil selvfølgelig ikke presse hende, afslører Tobias bagefter til kameraet og ligner en, der er ret klar til at presse rimelig meget.
Det lykkes ham dog at få et endda ret langt kys af Sandra, helt uden tvang. Eller ”at få åbnet for den skuffe”, som han siger.
Emilie og Anders skal ud og bade, og det er kedeligt, og bagefter skal de sove i en fancy camping-hytte. Det er også kedeligt. Og det er det egentlig også, da Rasmus og Sofie skal ud at sejle. Det eneste underholdende er Sofies som sædvanlig kreative omgang med det danske sprog.
Foto: Anders Brohus/TV 2
– Så kommer der fart på feltet, udbryder hun.
Det er tredje gang i denne sæson, hun forsøger at sige ”fart over feltet”, og tredje gang hun prøver med en ny, men stadig lidt forkert version. Det er egentlig meget sødt.
Efter parrene har været på deres sidste tv-date – hvor Benjamin og Kaya vist er de eneste, der får lavet den dyre – skilles de ad. Og da vi møder dem igen, er der gået en måned eller to. Og mens det går godt for Anders og Emilie, så har tiden ikke arbejdet for de andre. Benjamin har brækket skulderen i en arbejdsulykke. Det skete, da han under sit job som brandmand faldt fire-fem meter ned i en affaldsgrav. Ulykken har lagt en dæmper på hans og Kayas forhold. Hun vil gerne ham, men han holder igen.
– Jeg skal lige lande, siger han.
Sig mig, var det ikke det, der skabte problemet i første omgang?
Hos Sandra og Tobias er det til gengæld hende, der er i tvivl. De er meget forskellige, synes hun. Hun er meget tålmodig, og det er han ikke. Det er nok det med, hvor hurtigt de forskellige skuffer bliver åbnet, tænker jeg. En lille bemærkning, Tobias: Der er nogle skuffer, mange kvinder aldrig åbner. Ud over på film på internettet. Sorry. Nå, det ender dog med, at de får det hele klinket – ved at Tobias lover at være mindre utålmodig.
Og så er der mit yndlingspar, Sofie og Rasmus. De har ikke set hinanden siden optagelserne og deres kommunikation er primært foregået over Snapchat. Sofie brokker sig til kameraet over, at hun har skrevet og spurgt Rasmus, om han har sovet godt, men at han ikke har svaret. Rasmus mener omvendt ikke, at der kommer noget godt ud af at sidde med telefonen hele dagen. Sofie har indtil videre sendt hjerter i enden af hver besked, men nu straffer hun ham med at sende smileys i stedet. Jeg var slet ikke klar over, at man kunne tolke så meget ind i det? Min kone sender mig sådan nogle brune klatter med øjne. Er det et dårligt tegn? Hver dag regner jeg med, at hun tager kage med hjem, men det er ikke sket endnu, så det er muligvis ikke det, de skal forestille.
– Hvordan føler du, at det går? spørger Sofie Rasmus, da de mødes.
Det er aldrig et rart spørgsmål at få. Fra hverken forældre, chefer, politifolk, læger – eller kærester.
– Jeg har ikke rigtigt de dér forelskelses-følelser for dig, siger Sofie også.
– Oh, kold er op, op da hel, mumler Rasmus, og det ved jeg ikke, hvad betyder, men jeg tror det med de manglende hjerter er ved at gå op for ham.
Rasmus tigger nærmest om, at Sofie giver ham en chance mere, og det gør hun – da han lover at blive bedre til at lytte og bedre til at svare på hendes beskeder. Programmet ender altså med, at to af de piger, der i begyndelsen blot var to af mange, får vendt magtbalancen, så halvdelen af de drenge, der i begyndelsen troede, at de kunne vælge frit mellem en masse unge damer, nu indretter sig og laver sig selv om, af frygt for ikke at få den sex, de føler, de var blevet lovet.
Og således går det endelig op for mig, hvorfor det hedder ”reality”.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat