Alle skal lægge penge til side til pensionen. Også kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster.
Med et nyt tilbagetrækningsudspil vil regeringen indføre en ny tvungen pensionsopsparing på to procent.
Men det kan få store konsekvenser, hvis folk, der i forvejen er ramt af kontanthjælpsloft, 225-timers regel eller integrationsydelsen, nu skal tvinges til at lægge to procent til side til pensionen, advarer formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.
- En stor del af folk på overførselsindkomst har i forvejen et så ekstremt lille rådighedsbeløb, at mange ikke har råd til medicin og mad. At pålægge dem en obligatorisk opsparing vil betyde yderligere forringelser i deres muligheder for at leve et almindeligt liv, siger hun til Ugebrevet A4.
Hvis det står til regeringen, skal den tvungne pensionsopsparing gradvist indføres fra 2019 og frem til 2026. I første omgang en kvart procent - stigende til 2 procent. Formålet er at sikre, at alle får større økonomisk frihed, når de bliver pensionister.
- Men det her vil være en tvungen opsparing for nogen af dem, der har allermindst i vores samfund. De har så lidt at give af, og selvom en kvart procent stigende til to procent lyder som lidt, vil det for dem være rigtig mange penge i et stramt budget, pointerer Majbrit Berlau.
Hun er samtidig mundlam over, at en regering i et af verdens rigeste lande lægger op til at skære den i forvejen lave integrationsydelse med to procent. Et forslag, som kun vil bidrage til yderligere polarisering og fattigdom.
- Det er et grotesk forslag helt uden virkelighedsfornemmelse. Hvis man reducerer en i forvejen meget lav integrationsydelse vil det virkelig skade integrationen og trække spor langt ud i fremtiden, advarer Berlau.
Majbrit Berlau noterer, at integrationsydelsen i forvejen er en meget lav ydelse. En enlig ikke-forsørger får godt 6.000 kroner før skat om måneden.
Socialrådgivernes formand peger også på, at mange kommuner i dag har svært ved at finde tilstrækkeligt med billige boliger til folk på integrationsydelse, og den udfordring bliver ikke mindre, hvis ydelsen skæres.
- En liter mælk koster lige så meget for en flygtning som for en dansk statsborger. At skære endnu mere i integrationsydelsen skader folks muligheder for at forankre sig i det danske samfund og komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende, mener hun.