Drømmen om samfund, hvor alle kan gå fra at være bistandsklient til bankdirektør er og bliver en drøm.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den sociale arv er meget svær at bryde.

Børn, der vokser under fattige kår, har langt mindre chance for at få en uddannelse end børn i velstillede familier.

Blandt børn, der vokser op i én af de 10 pct. fattigste børnefamilier, er det 36 pct., der i 25-årsalderen ikke har afsluttet en ungdoms- eller videregående uddannelse.

Den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 pct. rigeste børnefamilier er kun 9 pct.

Udover uddannelse er der en ligeså tydelig sammenhæng mellem opvækst og tilknytningen til arbejdsmarked.

Hvert femte barn, der voksede op blandt de 10 pct. fattigste børnefamilier, er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse som 25-årig.

For de 25-årige, der er vokset op blandt de 10 pct. rigeste familier, er det derimod 94 pct., der enten er i arbejde eller er i gang med en uddannelse.

"Unge fra relativt fattige familier har bl.a. større risiko for at være arbejdsløs, modtage kontanthjælp eller være førtidspensionist som 25-årige sammenlignet med risikoen blandt unge, der er vokset op i mere velhavende familier," konkluderer rapporten.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd langer ud efter regeringens forslag om at afskaffe SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser.

Forslaget risikerer at trække i den forkerte retning i forhold til regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, hedder det.

"Det skyldes, at nogle hjemmeboende unge (navnlig fra familier med relativ lav indkomst) muligvis vil vælge et job som ufaglært i stedet for at tage en ungdomsuddannelse på grund af de forringede økonomiske vilkår som studerende," skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i rapporten.