Det skal bedre kunne betale sig at tage vikariater og småjob i ledighedsperioden.
Sådan slog regeringen i sin tid det nye dagpengesystem op, der er blevet rullet ud i løbet af 2017.
Men for dagpengemodtagere, der efter 30 uger har opbrugt deres ret til supplerende dagpenge, har de nye dagpengeregler den stik modsatte effekt.
Fra 1. januar 2018 går dagpengesystemet fra at være ugebaseret til månedsbaseret. I praksis betyder det, at hvis man arbejder så meget som én time, vil dagpengene ryge for hele måneden.
- Det hænger overhovedet ikke sammen med regeringens opfordring til, at flere ledige skal tage småjob og korte ansættelser. Man kan jo ende med at skulle leve uden indtægt i en måned nu, og det fjerner incitamentet til at tage småjob. Det er noget skidt, siger næstformand i HK, Mette Kindberg.
1 måneds indtægt for 3 måneders arbejde
De nye regler betyder, at hvis man eksempelvis bliver ansat som julehjælper i en butik i slutningen af november, arbejder gaveræset igennem i hele december og ophører, når gaverne er byttet i starten er januar, vil man i tre måneder skulle leve for godt en måneds løn.
I dag vil man kunne få dagpenge for alle tre måneder minus de to uger, man er i arbejde, fordi dagpengene bliver opgjort ugebetinget.
Hos fagforeningen HK har 267 medlemmer opbrugt deres ret til supplerende dagpenge, og 233 medlemmer er fem uger eller mindre fra at have opbrugt deres ret.
Dermed kan omkring 500 HK’ere snart se frem til en økonomisk lussing, når de nye regler træder i kraft.
Bliver straffet for at arbejde
Mette Kindberg opfordrer derfor sine medlemmer til at overveje, om de overhovedet har råd til at tage et job til få timer, når de ikke vil kunne få dagpenge for resten af måneden.
- Vi vil oplyse vores medlemmer om konsekvenserne af reglerne. Vi vil altid sige, at de skal tage et arbejde, men man skal også vide, hvilke betingelser man tager det på. Det vil jo kunne ødelægge en families økonomi, hvis de pludselig skal leve på en uges indtægt i en måned, siger Mette Kindberg.
Hun undrer sig over, at ledige, der gerne vil arbejde, bliver straffet for at tage et arbejde, der ikke er på fuld tid.
De grupper, der typisk vil blive ramt af de nye regler om supplerende dagpenge, er folk i erhverv, hvor beskæftigelsen er meget varieret, og hvor de er vant til at gå ind og ud af arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være tolke, freelancere, journalister eller folk inden for restaurantionbranchen.
Beskæftigelsesministeret skønner, at de nye regler om supplerende dagpenge vil betyde, at 10.500 personer vil blive ramt og miste retten til supplerende dagpenge i en periode.