Engang virkede det næsten utænkeligt, at et menneske skulle være i stand til at leve i hele 100 år.
Men om få generationer vil det være den alder, som et gennemsnitligt nyfødt barn kan forvente at blive, vurderer en række eksperter på baggrund af den udvikling, som man har set i danskernes middellevetid de seneste 150 år, skriver Kristeligt Dagblad.
- I den periode er middellevetiden steget jævnt med cirka tre måneder om året. Der er ingen tegn på, at den udvikling vil stoppe, siger Knud Juel, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.
Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt har udsigt til at leve i. Midt i 1800-tallet lå middellevetiden omkring 44 år.
I dag kan et spædbarn forvente at blive cirka 80 år, og fortsætter udviklingen som hidtil, vil alle nyfødte i slutningen af dette århundrede kunne regne med at fejre 100-års fødselsdag.
- Mange har gennem tiden gættet på, at kurven på et tidspunkt ville knække eller flade ud, men middellevetiden er bare steget og steget, siger Knud Juel.
Det samme siger Peter K.A. Jensen, overlæge, klinisk lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om menneskets udvikling.
- Engang anså man det for at være utænkeligt, at mennesker skulle kunne blive over 80 år, men intet tyder på, at der er en genetisk knap, der slukker. Vi kan alle forvente at blive ældre end vores forældre, siger han.
Blandt andet reduktionen af spædbarnsdødeligheden og det faktum, at næsten ingen dør af infektionssygdomme mere, har været med til at hæve levetiden, forklarer Henrik Brønnum-Hansen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
- I nyere tid har det haft betydning, at lægevidenskaben har haft succes med at behandle livsstilssygdomme som diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdomme, som mange ellers ville dø af, siger han.
Heller ikke Henrik Brønnum-Hansen forventer, at vi mennesker på et tidspunkt vil nå en øvre grænse for, hvor længe vi kan leve.
/ritzau/