Af Lars Igum Rasmussen, laig@avisen.dk
Nyd den røgede ål til årets påskefrokost.Om ganske få år kan den europæiske ål blive den første fisk i nyere tid, der uddør.
Det er det internationale havforskningsråd, ICES, der afsiger den mulige dødsdom over den dejligt smagende ådselæder.
- Jeg tror ikke, der findes andre fiskebestande, for hvem det ser så kritisk ud, som det gør for den europæiske ål, konstaterer Henrik Sparholt til Jyllands-Posten.
Flere forklaringer
ICES har i syv år forgæves anbefalet EU, at ålefiskeri stoppes, så bestanden kan genopbygges.
Engang blev der alene i Limfjorden fanget 1.300 ton ål årligt. I dag fanges der sølle tre til fem ton. Ifølge Michael Ingemann Pedersen, biolog hos Danmarks Fiskeriundersøgelser, er ålebestanden tæt på at kollapse.
Forklaringerne på ålens kranke skæbne er mange. En parasit har taget livet af en stor del, miljøfremmede stoffer kan have skadet ålen, opvækststeder i åer, søer og fjorde er blevet tæmmet, den har i mange år været kampfisket, og så kan strømforhold spille ind.
Ålen yngler i Sargasso-havet ud for det sydlige USA og svømmer så de små 6.000 kilometer tilbage til Europa. Åleynglet, de såkaldte glasål, fanges ud fra de engelske, spanske og franske kyster og sælges til opdrættere i Europa og Asien.
De europæiske opdrættere genudsætter en del, så de yngleklare ål igen kan nå Sargasso-havet, og bestanden kan bevares. Men ifølge opdrætter Nis Høyer fra Aqua West, der opdrætter 100 ton ål årligt, køber opdrættere i Asien også europæiske glasål, efter de har rovfisket egne farvand.
- De sidste 10 år er priserne på glasål i Europa steget gastronomisk, efter kineserne er begyndt at gå efter vores ål. Det er vi utroligt kede af, for hvis de tømmer alle ressourcerne, er der snart ingen ål tilbage, der kan tage til Sargasso,« siger Nis Høyer. Ifølge åleeksperter er der kun mellem otte og 20 millioner eksemplarer af den europæiske ål.