Tre ud af fem danske lærere har set tegn på omsorgssvigt blandt skolebørn, hvor læreren efterfølgende har tænkt, at der burde have været slået alarm.
Der kan være mange grunde til, at lærere ikke fortæller myndighederne om blå mærker forårsaget af forældrene, tegn på seksuelt misbrug eller andre former for svigt. Flere lærere fortæller i en undersøgelse, at de ikke føler, de bliver taget alvorligt, når de henvender sig. Der sker alligevel ikke noget, er fornemmelsen og erfaringerne blandt lærerne . Desuden er de ikke uddannet til at kigge efter de tegn, der kan vise, om et barn har det dårligt.
Uanset om det er læreren, socialrådgiveren, naboen, kommunen eller familiens faster, der ikke gør noget, når et barn er blevet svigtet, så ender barnet som taberen.
Faktum er, at der er rigtig mange børn, der har det dårligt, og som ingen steder har at gå hen. De har ingen voksne, der tager deres tragiske situation alvorligt. Som socialminister Eva Kjer Hansen (V) i går sagde i Nyhedsavisen, så er det vigtigt, at området bliver mindre tabubelagt. Berøringsangsten må væk.
Ofte er læreren den voksne, som står nærmest barnet i en ulykkelig situation. Derfor må det også være lærernes opgave at blive bedre til at slå alarm og anmelde omsorgssvigt.
Hellere indberette en mistanke en gang for meget end en gang for lidt.