Det skal ikke længere være hyrdinden, der tager hele slæbet i hjemmet.

Skorstensfejerne vil nemlig have adgang til betalt barselsorlov, fædreorlov, barns første sygedag og barns første uge på hospital.

»Vi er nu omkring 60-70 svende, som er samlet i en aktionsgruppe i kredskontoret i Roskilde, og i resten af landet er omkring 300 svende og lærlinge ved at gå til lokale faglige møder. Bortset fra et eller to værksteder, hvor der ikke er afklaring endnu, har skorstensfejere over hele landet nedlagt arbejdet,« siger medlem af aktionsgruppen Lau Mortensen.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes, at skorstensfejerne mener, at de arbejder under utidssvarede forhold, hvor efterhånden helt almindelige sociale goder ikke indgår i overenskomsten.

»Mestrene i Skorstensfjerlauget er simpelthen ikke fulgt med tiden. De er i modsætning til alle andre af den opfattelse, at for eksempel barsel er en privat sag, som ikke på nogen måde hører hjemme i en overenskomst. Den holdning er jo næsten lige så gammel som selve faget,« forklarer formanden for skorstensfejernes forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bjørn Fridthjof.

Derudover er skorstensfejerne utilfredse med, at de kan blive afskediget uden såkaldt »god grund«.

»Det er de fleste andre beskyttet mod, og vi kan desværre se, at det er noget som mestrene benytter sig lidt for godt af,« siger Lau Mortensen.

Han kan ikke sige noget om, hvor længe skorstensfejerne vil strejke.

Der er omkring 550 svende og lærlinge i Blik- og Rørforbundet. Der er 154 mestre fordelt på ligeså mange distrikter i hele landet.

Det koster hver dag skorstensfejerne omkring 1200-1300 kroner brutto at strejke.